Ærø Museum

Ærø Museum

email Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ny permanent udstilling i Brogade

Ærø Museum i Brogade 3-5 er genåbnet i foråret 2019 efter en gennemgribende renovering og med enhelt ny permanent udstilling.Ærø Museum i Brogade 3-5 er genåbnet i foråret 2019 efter en gennemgribende renovering og med enhelt ny permanent udstilling.
 
Kom og se vores opdaterede udstilling helt nye udstilling "Fortiden i nutiden" i de flotte lokaler i det gamle fredede hus og husk endelig at gå en tur ud i den skønne gamle museumshave, når du er der. 
 
Vintersæsson åbningstider: mandag - lørdag kl. 11 - 15. Entre kr. 60,- børn under 18 år gratis adgang. Grupper på mindst 10 personer 40, kr. 
 
Opening hours: Monday - Saturday 11 - 15 h. Entrence 60 DK kr. children freee entrence. 
 

Dommergaarden

Dommergården, Søndergade 16 i Ærøskøbing blev bygget i 1785 og er Torvets ældste eksisterende bygning. Huset blev bygget i forbindelse med indførelsen af landfogedtitlen i forbindelse med ændringen af øens retsvæsen i 1773, da det gamle Gudsgaves birketing og Gråstens og Søbygaards landting blev ophævet og øens retsvæsen lagt ind under Ærøskøbing Stad- og Landret. I dag fungerer Dommergaarden som administrationsbygning for Ærø Museum. Der er desuden indrettet en foredragssal og et museumsmagasin i bygningen. 

Indsamlingspolitik 2019 - 2022

Indsamlingspolitik for Ærø Museum 2019-2022.
 
Museets generelle politik for indsamling Museets indsamlingspolitik tager afsæt i og følger Museumslovens og Slots- og Kulturstyrelsens til enhver tid gældende regler og retningslinjer for indsamling på statsanerkendte kulturhistoriske museer.  
 
Indsamlingspolitikken fastsættes sideløbende med arbejdsplanerne for en fireårig periode og offentliggøres på museets hjemmeside. 
 
Museet indsamler genstande, som i geografisk henseende vedrører den nuværende Ærø Kommune. Tidsmæssigt dækker museet nyere tid, dvs. perioden fra ca. 1500 og frem til i dag. Museet tager afsæt i sit ansvarsområde, 1) Ærø som en del af hertugdømmet Slesvig frem til 1867, 2) befolkningens særlige levevilkår og livsformer på en ikke brofast ø knyttet sammen med fastlandet via færgeforbindelser og 3) Ærøskøbing som en usædvanlig helstøbt og bevaringsværdig købstad med en unik bygningskultur.  
 
Museet samarbejder med andre museer om indsamling og bevaring. 
 
Aktiv indsamling Ærø Museum arbejder med en aktiv indsamlingspolitik, der tager afsæt i museets forskning og undersøgelser. Som sådan er museets indsamling i udgangspunktet tilrettelagt som et workflow fra forskning, indsamling, registrering, bevaring og formidling (De fem søjler). Museets aktive indsamling fastsættes dermed løbende gennem de fireårige forskningsplaner og indtænkes i disse. 
 
 
Forskning 
       >
Indsamling 
       >
Registrering
       > 
Bevaring 
      >
Formidling 
 
 
I den forskningsbaserede indsamling lægges der vægt på at indlemme genstande, der er centrale for museets arbejdsområde og de konkrete forskningsprojekter, som museet arbejder med. Det tilstræbes, at genstandene bredt dækker museets arbejdsområde og at nye genstande supplerer museets samling.  
 
Passiv indsamling Museet siger kun ”ja tak” til genstande som ikke er indkommet ved museets forskning eller undersøgelser, hvis de vurderes at være centrale for museets arbejdsfelt og for så vidt at deres proveniens er veldokumenteret.  
 
Fremgangsmåde  Det er afgørende, at genstandens tilknytning til museets ansvarsområde fastslås, ligesom genstandens egen historie skal dokumenteres så grundigt og fyldigt som muligt.  Til ”museumsgenstande” hører foruden genstande i tre dimensioner også data, såsom lydoptagelser, arkivalier, fotografisk materiale, informationer på digitale medier m.m. 
 
Museet kan vælge at indsamle enkle genstande, der har symbolværdi inden for et givent emne eller genstandsgrupper, der hører funktionelt sammen i en helhed. 
 
Genstandens proveniens, funktion og symbolske betydning underbygges så vidt muligt gennem interviews, billeder, arkivstudier m.m. Dubletter kan tillades selv om de er ens, hvis de pågældende genstande har en god historie og fortælleværdi. Der kan dog også forekomme genstande, der er vigtige inden for et bestemt emnefelt, men har en ringe proveniens. I disse tilfælde foretages en konkret vurdering, om genstanden udfylder et så afgørende hul i samlingen, at den alligevel skal indsamles.  
 
Genstandens bevaringstilstand indgår som et væsentligt kriterium i vurderingen. Som udgangspunkt skal genstanden være i rimelig god stand. Kun undtagelsesvis indsamles genstande i ringere stand, hvis de har helt en central betydning for et bestemt emnefelt. I den forbindelse skal det vurderes, hvorvidt det er et bedre alternativ at dokumentere genstanden fotografisk, gennem opmålinger eller på anden vis. 
 
Inden man tager større genstandsgrupper ind, skal man opveje det forsknings- og formidlingsmæssige hensyn med hensynet til museets magasinkapacitet. 
 
Er en genstand ikke relevant for museet i henhold til dets ansvarsområde og eksisterende samling, skal museet afslå under henvisning til museets indsamlingspolitik samt Slots- og Kultursstyrelsens retningslinjer for indsamling. Vurderer museet, at en genstand kan have interesse for et andet museum, henvises giveren til dette.  
 
Rekvisitter Museet skelner i sin indsamling og bevaring mellem ”museumsgenstande” og ”rekvisitter”. ”Rekvisitter” er som hovedregel i museets varetægt med henblik på formidling og indgår ikke i museets registrering på Museernes Samlinger (www.kulturarv.dk/mussam). Rekvisitter skal holdes skarpt adskilt fra museumsgenstande og må således ikke opbevares sammen med museumsgenstande, så der opstår tvivl om genstandenes status. Rekvisitter kan til enhver tid kasseres. I øvrigt gælder, at indsamlingen af rekvisitter skal være særdeles stram med stort hensyn til museets opbevaringskapacit. Museets leder har ansvaret herfor.  
 
Køb af genstande Museet kan i særlige tilfælde vælge at købe genstande eller malerier, hvis det vurderes, at disse i væsentlig grad bidrager til museets samling, og hvis det ikke skønnes muligt at indlemme genstanden i samlingen på anden vis. Indkøbte genstande skal, som ved aktiv og passiv indsamling, have en velbegrundet og central relation til museets arbejdsområde og den eksisterende samling. 
 
Klausulerede genstande, langtidslån og deponeringer Museet bør ikke modtage genstande, hvor til der er knyttet klausuler og/eller ophavsrettigheder, som indebærer at museet ikke har fuld rådighed over genstande, fotografisk materiale, lydoptagelser eller arkivalier. En undtagelse er arkivalier, der er underlagt de til enhver tid gældende tilgængelighedsregler i arkivloven. 
 
Museet bør som udgangspunkt ikke acceptere langtidsindlån og inddeponeringer. Hvis dette alligevel sker, skal der foreligge særdeles vægtige grunde. I givet fald bør museet følge samme politik som ved almindelige erhvervelser og accession.  
 
Registrering Nyindkomne genstande skal hurtigst muligt registreres i Regin/Sara under den aktuelle undersøgelsessag. Registreringen skal være ledsaget af en faglig begrundelse for erhvervelsen.  
 
Ved modtagelsen af genstande udfylder museets faglige personale sammen med giver en indkomstseddel. Giver gøres i den forbindelse opmærksom på, at ikke personfølsomme oplysninger samt foto af genstanden vil blive gjort offentligt tilgængeligt igennem Museernes samlinger (mussam.dk). Indkomstsedlen underskrives af museet og giver, hvorefter giver modtager en kopi, som kvittering for afleveringen.  
 
Ophavsret Såfremt museet modtager fotografisk materiale, lydoptagelser eller arkivalier, hvor der kan være knyttet ophavsret til, skal giver skrive under på, at de evt. ophavsretsrettigheder giver måtte have, overdrages til museet i forbindelse med afleveringen. Såfremt giver ikke har ophavsrettighederne, skal museet om muligt oplyses om, hvem som måtte have rettighederne.  
 
Giver gøres i forbindelse med afleveringen bekendt med museets indsamlingspolitik og de praktiske omstændigheder i forbindelse med indsamling, registrering og bevaring. 
 
Formidling af indsamlingspolitik Museet vil på sin hjemmeside formidle dets indsamlingspolitik på en sådan måde, at giver forud for en henvendelse til museet, kan orientere sig om museets indsamlingspolitik og kriterier for indsamling.   
 
Museets leder har det overordnede ansvar for indsamlingen. 
 

Ærøsk TV-køkken fernisering stars

Mandag den 18. november kl. 14 præsenterer Ærø Museum i Brogade 3, fire små TV-udsendelser, hvor TV-kokkene Alvin Rasmussen og Peter Hansted tilbereder fire traditionelle egnsretter.

Den ærøske kulturhistorie kan opleves på mange måder. Man kan også spise sig igennem den!

Der har siden starten af 1970’erne været en stigende interesse for egnsretter, ikke kun i Danmark, men også i resten af Europa. Ærø er ingen undtagelse. Faktisk var Ærø Museums tidligere leder, Tove Kjærboe, en af de første til at indsamle og beskrive traditionelle retter. Siden er der kommet flere kogebøger om mad på Ærø og i 2015 var brødrene Price med Danmarks Radio på besøg for at tilberede ærøske klassikere.

Det er korte film, men forhåbentlig en appetitvækker til selv at prøve retterne af og/eller forsøge sig med andre af de ærøske retter, som kan findes i hæftet ”Pund til Pund. Ærø Pandekager og andet godt. Ærøsk opskriftssasmling”.

Filmene er optaget på den fredede og idylliske Kammerådgård, hvor Lone Carstensen og Christian Møller har taget godt imod kokkene og TV-holdet. Programmerne er finansieret af Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

 

Stor bevilling til ny udstilling på Ærø Museum

Pressemeddelelse

Stor bevilling til ny udstilling på Ærø Museum


Aage og Johanne Louis-Hansens fond har netop givet tilsagn om 3,8 mill. kr. til Ærø Museums nye permanente udstilling ”Ærø – Vores ø” i Ærøskøbing.


Glæden over den store bevilling er stor på Ærø Museum, hvor man har arbejdet hårdt for en ny og moderne udstilling om Ærøs unikke historie, som også skildrer livet på Ærø i det 21. århundrede. ”Det er med stor glæde og en varm tak, at museet har modtaget tilsagnet fra fonden”, udtaler museets formand Nicolaj Friderichsen og fortsætter: ”Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med fonden det kommende år”.
Titlen på udstillingen er ikke tilfældig. Ærøboerne er stolte af deres ø og denne kærlighed til øen må gerne afspejle sig i udstillingen. Den nye udstilling skal give stof til eftertanke hos ærøboerne og være et åbent vindue ind til livet på øen og dens særlige historie for de ca. 200.000 turister, som hvert år besøger Ærø.


Som noget nyt tager udstillingen afsæt i nutiden, hvor de besøgende vil blive taget imod på ”havnen”. Udstillingen kommer til at favne bredt fra nutidens bryllupsturisme, helligtrekongers traditioner og æggekogning på de ærøske strande påskelørdag til hertug Hans den Yngre, velstående købmænd og øens landmænd, der levede og virkede i det gamle landbosamfund frem til slutningen af 1800-tallet. Her vil man også stifte bekendtskab med bl.a. Bismarck og Døvstumme Philip. Det er designer og scenograf Signe Beckmann, der skal give udstillingen et moderne design- og formsprog.


Museet går i gang med arbejdet umiddelbart efter nytår og udstillingen forventes færdig i slutningen af 2018. Både håndværkere og museets medarbejdere skal i arbejdstøjet og i denne periode vil museets udstilling i Ærøskøbing være lukket.
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond blev etableret i 1997 ved en sammenlægning af ”Direktør, civilingeniør Aage Louis-Hansens Mindefond”, oprettet 1969 og ”Aage og Johanne Louis-Hansens Familiefond”, oprettet 1982. Direktør Aage Louis-Hansen grundlagde og skabte Coloplast A/S, der i dag er en international virksomhed. Efter hans død i 1966 blev Direktør, civilingeniør Aage Louis-Hansens Mindefond stiftet på initiativ af direktør, fru Johanne Louis-Hansen.

Med venlig hilsen
Kim Furdal
museumsleder, ph.d.

Dommergården, Søndergade 16
5970 Ærøskøbing
Tlf.: 62 52 29 50. Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 02a

Illustrationer:
01)
Æggekogning på strandene påskelørdag er et af de emner, som de besøgende fremover kan stifte bekendtskab med i den nye udstilling. Foto: Karin Thumilaire.
02)
Ærø har en helt særlig historie som del af hertugdømmet Slesvig frem til nederlaget på Dybbøl i 1864, hvorefter øen ved fredsforhandlingerne blev en del af Danmark. Sværd anvendt i treårskrigen 1848-1851. Foto: Maria Fynsk Norup.

Hertug Hans den Yngre

Hertug Hans den Yngre og Søbygaard

Ærø Museum har udgivet et billedrigt hæfte om hertug Hans den Yngre og Søbygaard.

Næppe nogen anden person har som hertug Hans den Yngre (1545-1622) spillet så stor rolle for Ærø. Han måtte helt usædvanligt nøjes med et hertugdømme uden den politiske magt, der normalt klæber til hertugtitlen og havde næppe fået nogen større plads i historien, hvis han ikke i stedet blev en særdeles driftig forretningsmand og godssamler i hertugdømmerne Slesvig og Holsten.

På Ærø er Hans den Yngre først og fremmest knyttet til Søbygaard, som han lod opføre omkring 1580. Søbygaard var en af mange hovedgårde i det enorme godskompleks, der foruden Als omfattede besiddelser i Holsten, omkring Glücksborg øst for Flensborg samt på Als og Sundeved. Anlæggelsen af Søbygaard blev startskuddet for en central periode af øens historie præget af små hertugdømmer. Perioden sluttede i 1749, da Frederik IV erhvervede det sidste hertugdømme på Ærø og dermed lagde hele øen under den danske konge, som en del af hertugdømmet Slesvig.

Hovedparten af Hans den Yngres nyanlagte og ombyggede hovedgårde er i dag forsvundet. Tilbage står Søbygaard som et monument over en periode af øens politiske historie og ikke mindst fortællingen om hertug Hans den Yngre, der blev en af hertugdømmernes største fødevarer producenter i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Hovedgårdsdriften blev nedlagt i sidste halvdel af 1700-tallet, og jorden udstykket til mindre gårde og husmandsbrug. I dag kan de besøgende på Søbygaard glæde sig over den restaurerede hovedgård og det naturskønne rekreative område omkring gården.

Hæftet ”Hertug Hans den Yngre og Søbygaard” er det tredje hæfte i serien ”Fortiden i Nutiden”, som i kort form tager et emne op inden for Ærøs fascinerende kulturhistorie i det åbne land og i byerne. Det velillustrerede hæftet på 24 sider kan købes i museets kiosker, turistkontoret og Creutz Hjørne i Ærøskøbing for blot 40 kr.

Med venlig hilsen

Kim Furdal

museumsleder, ph.d.

Foredrag i 2019-2020 stars

Foredragsrække 2019/2020

Bliv klogere på Ærø og Genforeningen 1920

2020 er det 100 år siden den nordlige og overvejende dansksindede del af Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Ærø var frem til 1867 del af hertugdømmet Slesvig og dermed tæt forbundet med den del af hertugdømmet, som kom til Danmark i 1920. Ærø Museums Venner og Ærø Museum har valgt at markere 100-året for en af de største begivenheder i det 20. århundredes danmarkshistorie med en række foredrag, der på forskellig vis kommer rundt om Genforeningen, der skabte to nationale mindretal i grænselandet.

Efteråret 2019 er dog præget af foredrag, som på forskellige vis kommer rundt omkring Ærøs altid fascinerende fortid.

Helle Ravn: Sydfynske haver

Dommergården onsdag den 20. november kl. 19.00. BEMÆRK NY DATO

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

Foredraget afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet på Ærø.

Der er i disse år en blomstrende interesse for havens kulturhistorie. Den stigende opmærksomhed kommer sideløbende med betydelige ændringer i havekulturen, bl.a. med større vægt på mindre pasningskrævende haver. Helle Ravn vil fortælle om havekulturen i det sydfynske område for at vise fælles træk, lokale forskelle og forandringerne i havekulturen. I foredraget vil hun også komme ind på havekulturen på Ærø. Helle Ravn er etnolog, tidligere museumsinspektør ved Langelands Museum, formand for medicinhaverne i Tranekær og har skrevet flere bøger og artikler om havens kulturhistorie.

 

Kim Furdal: Sønderjyllands genforening 1920

Dommergården mandag den 10. februar kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

I starten af oktober 1918 brød det tyske kejserrige sammen efter fire års brutal skyttegravskrig og 11. november 1918 kl. 11 tav våbnene på fronterne i Europa. Det blev startskuddet på en proces, som bl.a. betød genforeningen af den nordlige del af Sønderjylland med Danmark. På afstemningsdagen i Sønderjylland 10. februar 1920 fortæller Kim Furdal om den langstrakte proces, som kulminerede med landsdelens indlemmelse i Danmark Valdemarsdag 15. juni 1920.

 

Jesper Groth: Sydslesvig efter 1920

Dommergården onsdag den 11. marts kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

  1. 14. marts 1920 var der afstemning i 2. zone lige syd for den nuværende grænse med Flensborg som den største by. Afstemningen gav et markant tysk flertal og den 17. juni 1920 rykkede de tyske tropper ind i Sydslesvig. Med afstemningsnederlaget i 2. zone blev det danske mindretal i Sydslesvig født. Jesper Grothe tegner et portræt af et mindretal, der har været igennem svære stunder i nazitiden og Anden Verdenskrig, men som også oplevede en storhedstid i efterkrigsårene.

 

Maike Lohse: Livet som dansk sydslesviger

Dommergården onsdag den 25. marts kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

Med Genforeningen opstod et dansk mindretal i Sydslesvig. Mindretallet var gennem særdeles svære år i 1930’erne og under Anden Verdenskrig. I efterkrigsårene oplevede mindretallet en voldsom opblomstring, bl.a. med opførelser af skoler de fleste steder i Sydslesvig. De senere år har været præget af mildere vinde i Grænselandet. Med afsæt i sit eget liv og familie fortæller fhv. lektor ved Duborgskolen i Flensborg, Maike Lohse, om livet som dansk i Sydslesvig. Maike Lohse har været aktiv i en række sammenhænge inden for det danske mindretal, bl.a. som medlem af byrådet i Flensborg for SSW.

 

Harro Hallmann: Livet som tysk nordslesviger i Sønderjylland 2020

Dommergården onsdag den 22. april kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

Foredraget afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet på Ærø.

Med Genforeningen i 1920 fik Danmark et tysk mindretal i den nye landsdel.

Hvordan er det at leve som tysk nordslesviger i Sønderjylland 2020, hvor de tidligere konflikter mellem dansk og tysk er veget for en stadig tættere dialog og samarbejde? Harro Hallmann fortæller om livet som del af det tyske mindretal i Sønderjylland og de organisationer, der skaber rammerne for en tysk tilværelse nord for grænsen. Harro Hallmann er kommunikationschef for det tyske mindretals organisation Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN).

 

Kim Furdal: Genforeningsmonumentet i Ærøskøbing. En blandt 650

Dommergården mandag den 15. juni kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

I anledning af Genforeningen er de godt 650 genforeningssten netop blevet fredet af Kulturministeren. Langt de fleste blev rejst på lokalt initiativ i glæde og udtrykker den brede folkelige forankring af Genforeningen i Danmark. I Ærøskøbing markerer hele fire sten på Torvet Genforeningen. Kim Furdal fortæller historien om den største folkelige monumentrejsning i danmarkshistorien og lokal årstalsforbistring.

 

Ærø - vores ø

Nye udstillinger i Brogade! Åbner den 5. april 2019.

Ærø Museum er på vej ind i en museumstidsalder med stigende
forventninger til et statsanerkendt museum om bedre registrering,
nye former for udstillinger og forbedret formidling både
gennem den direkte personlige kontakt og via de elektroniske
medier. Og så er der forventninger om mere og bedre forskning,
som kan indgå i samfundets store bibliotek.

Med ”Ærø – Vores ø. En udstilling om øboliv og historiske tråde”
vil Ærø Museum skabe en ny permanent udstilling i sine lokaler,
Brogade 3-5 i Ærøskøbing, der gør Ærøs helt unikke kulturhistorie
relevant for nye og kommende generationer af besøgende.
Lige som mennesket ser tilbage på sit liv, vil museet gerne have
de besøgende til at se tilbage på øens fortid, så udstillingen bliver
et møde med os selv og vores fortid.

Museet håber, at der er bred opbakning til planerne hos såvel
fondene som ærøboerne, så både øens borgere som de godt
200.000 turister, der hvert år besøger øen har mulighed for at se
tilbage på øens fascinerende fortid.


Nicolaj Friderichsen
formand for Ærø Museum

 

Planerne for udstillingen kan downloades HER

Genstande til museet

De genstande, Ærø Museum indsamler og bevarer for eftertiden, er vores middel til at fortælle om Ærøs kulturhistorie. Derfor er det vigtigt, at genstandene har det, vi kalder for proveniens. Det vil sige, at vi skal kende deres oprindelse og historien om deres brug. Overvejer du at aflevere noget til museet, er det vigtigt at tænke på, om der er en historie, du gerne vil fortælle os med tingene.

KONTAKT MUSEET, INDEN DU KOMMER OG AFLEVERER NOGET.

Er du i besiddelse af ting, som du mener, kan være af interesse for Ærø Museum, vil vi meget gerne høre om det. I første omgang skal du ringe eller sende en mail. Når du har talt med os, overvejer vi, hvordan dine genstande passer ind i vores bestående samling, inden vi giver tilsagn om at tage imod dem. Du vil blive kontaktet af os, når vi har dit svar.

AFLEVER FØRST NOGET, NÅR VI HAR SAGT JA TIL AT MODTAGE DET.

Når vi har sagt ja til at modtage dine ting, laver du en aftale med os, om, hvordan du afleverer dem. I forbindelse med afleveringen skal der udfyldes en indkomstseddel med oplysninger om, hvor gamle tingene er, hvor de stammer fra, hvem der har brugt dem, og ikke mindst hvem der forærer dem til Ærø Museum.

DU SKRIVER UNDER PÅ, AT ÆRØ MUSEUM FRIT KAN DISPONERE OVER DET, DU HAR AFLEVERET.

Når indkomstsedlen er udfyldt, skriver du under på, at Ærø museum er den nye ejer af dine ting. Vi indlemmer enten dine ting i vores permanente samling, som vi er forpligtet til at bevare til tid og evighed, eller vi bruger dem i vores samling af udstillingsmaterialer, som bliver udsat for almindeligt slid. Henvendelse om tilbud af genstande eller andet materiale kan ske til museets mail-adresse på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

doebjaelke

Abonnér på dette RSS feed