Hammerich i Ærøskøbing

Print
Gunnar Hammerich (1893-1977) kom til Ærøskøbing under Første Verdenskrig og der er tale om en etnologisk afhandling om hans møde med borgerne i Ærøskøbing.
Gunnar Hammerich Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsens beskrivelse af billedhugger Gunnar Hammerichs tid Ærøskøbing
Vi leverer Afhentes på Museet for kr 0,00
kr 248,00
Pris / kg:
Beskrivelse

Dette er historien om billedhuggeren Gunnar Hammerich (1893-1977), som er en af de fremmede, der går i land på Ærø i begyndelsen af 1900-tallet. Betaget af øens herligheder maler han sig gennem landskabet og søkøbstaden Ærøskøbing. I 1915 køber han et billigt bindingsværkshus i Gyden og indretter sig med gamle ærøske og sønderjyske ting og sager, som han "redder" fra modernitetens hærgen.

På den lune årstid bliver Gyden hurtigt et populært tilholdssted for den tovlige kjøbenhavner og hans tilrejsende og fastboende kunstnervenner. En lystig - og fugtig - verden i "autentiske" omgivelser midt blandt en måbende lokalbefolkning.

I sin nye "valg-stavn" oplever Hammerich undervejs et stigende modsætningsforhold mellem det Ærø, han først mødte og lokale initiativer for en voksende turisme. Da han i 1943 slår sig permanent ned i byen, involverer han sig i foreninger til bevaring af landskab og bygningskultur. Han kommer dermed i front med sin iscenesættelse af byen og øen.

Hammerich trendsætter og skaber i sin kreds alternative måder at være ærøbo på. Hans liv og virke kommer til at pege frem mod nutidige forestillinger om Ærø, som en rekreativ periferi og et idyllisk tilflytterparadis.