Ærø Museum

Ærø Museum

email Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sommer aktiviteter i og omkring Ærøskøbing 2020 stars

Aktiviteter Ærø Museum juli-august 2020

Glem alt om Konger!

Omvisning på Ærø Museum, Brogade 3-5, med fokus på Ærøs sønderjyske fortid. Ærø var fra 1439 til 1867 en del af Sønderjylland, som blev regeret af hertuger.

Pris: Gratis når entréen er betalt.

Omvisningerne starter følgende torsdage kl. 11.00: den 2. juli, 23. juli og 30. juli

Omvisning på Hammerichs Hus

Mød billedhuggeren Gunnar Hammerichs (1893-1977) enestående samling i bindingsværkshuset på hjørnet af Brogade og Gyden i Ærøskøbing.

Pris: Gratis, når entréen er betalt.

Omvisningerne starter kl. 11.00 onsdage 1. juli – 5. august samt 19. og 26. august. Af hensyn til Covid-19 kan der maks. deltage 9 personer

Fortælling under pæretræet

Kom og hør en god fortælling i museets hyggelige have.

Onsdag d. 8. og 22. juli samt onsdag d. 5. august kl. 10.30kan I bl.a. høre fortællingen om ellefolkene fra Dunkær, som forlod Ærø til fordel for Norge. Fortæller er Bente Svava Hansen

Torsdage kl. 10.30 i perioden fra d. 2. juli til d. 23. juli. kan I høre historien om den lille hvide hest Istap, der efter sigende kom til Ærøskøbing ombord på et skib lastet med klipfisk og islandske uldtrøjer. Fortæller er Sille Radoor Larsen

Gratis adgang når entreen er betalt.

Cykeltur rundt om Stokkeby Nor

Tag med på cykeltur fra Ærøskøbing og rundt om det inddæmmede Stokkeby Nor. Undervejs fortæller museumsinspektør Sille Radoor Larsen om livet på en frodig og tætbefolket ø, hvor landbrugsjord efterhånden blev en mangelvare og store inddæmningsprojekter ændrede øens udseende for altid.

Turen er på 13 km i bakket terræn. Vi kører fra Ærøskøbing over Stokkeby, Snekkemose, Tranderup og Borgnæs.

Tirsdage og fredage kl. 10.00-12.00 i perioden fra d. 30. juni til 24. juli.

Mødested: Pilebækkens parkeringsplads. Pris: 50 kr.

Tilmelding: Turen køres med maks. 12 personer. Hvis du vil være sikker på en plads, så kontakt Sille på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 62522950.

Byvandring i Ærøskøbing

Ærøskøbing er en enestående velbevaret købstad med byggeskik der både fortæller om Ærøs sønderjyske historie og en betydelig velstand tjent på havet. Guide på turen er leder af Ærø Museum Kim Furdal.

Pris: 50 kr. der også dækker entre til museet før byvandringen.

Byvandringerne starter fra Ærø Museum, Brogade 3-5, kl. 15.30 den 20. juli, 27. juli, 4. august og 10. august.

Rundvisning i Bregninge Kirke.

Bregninge romanske kirke fra 1200-tallet er en af perlerne i det ærøske kirkelandskab. Her finder man bl.a. en altertavle fra ca. 1530 udført af den berømte billedhugger fra Lübeck Claus Berg. Leder af Ærø Museum, Kim Furdal, viser rundt og fortæller.

Tid og mødested: Ved indgangen til kirken den 5. august kl. 14.30. Pris: 50 kr.

Cykeltur rundt om Stokkeby Nor stars

Tag med på cykeltur rundt om det inddæmmede Stokkeby Nor. Undervejs fortæller museumsinspektør Sille Radoor Larsen om livet på en frodig og tætbefolket ø, hvor landbrugsjord var en mangelvare og store inddæmningsprojekter ændrede øens udseende for altid.

Turen er på 13 km i bakket terræn og tager ca. 2 timer.

Museumsinspektør Sille Radoor Larsen viser vej og fortæller undervejs.

Mødested: Pilebækkens Parkeringsplads, 5970 Ærøskøbing kl. 10.00 tirsdage den 30/6, 7/7, 14/7,  og 21/7 og fredage den 3/7, 10/7, 17/7 og 24/7.

Turen køres med maks 12 personer. Hvis du vil være sikker på en plads, så kontakt Sille på mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 62 52 29 50.

Kastebolden Ærø - under Grever, Hertuger & Konger stars

Mandag den 15. juni er det præcis 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Ærø Museum markerer Genforeningen med en særudstilling ”Kastebolden Ærø – under Grever, Hertuger og Konger”, der løber frem til udgangen af oktober 2020.

Det har museet en helt særlig grund til. Fra 1410 og frem til 1867 var Ærø en del af Sønderjylland. Som følge af fredsaftalen med Preussen og Østrig efter nederlaget på Dybbøl i 1864 blev Ærø allerede genforenet med Kongeriget Danmark i 1867.

Udstillingen starter omkring 1232, hvor en dybt falleret dansk konge, Valdemar Sejr, havde brug for rigtig mange penge. Måske blev Ærø brugt som medgift til hans datter prinsesse Sofies bryllup med greven af Mark Brandenburg, Johan I, der bl.a. har grundlagt Berlin. Det betød, at Ærø gled ud af de danske kongers hænder og over på den mægtige nordtyske fyrsteslægt, ascanierne. Senere kom Ærø under schauenburgerne i Holsten. Ringen slutter med Ærøs genforening med Danmark i 1867.

At være kastebold betyder, at man er overladt til andres forgodtbefindende. Ærø og ærøboerne har været pantet, arvet og erobret af forskellige fyrstehuse. Men den særlige historie sætter endnu sine spor i det ærøske landskab. Det gælder bl.a. de to gavlhuse fra 1600-tallet, Philip Kochs hus og Priors hus i Ærøskøbing, der i dag er levende nedslag af Ærøs unikke historie.

I forbindelse med udstillingen udgiver Ærø Museum et udstillingskatalog ”Kastebolden Ærø” på 42 velillustrerede sider om Ærøs fascinerende historie fra ca. 1200 til 1867.

Fortiden er ikke bare fortid

Den er hver dag til stede på Ærø

Med venlig hilsen

Kim Furdal

museumsleder, ph.d.

Ærø Museums årbog 2018-2019

Skulle man savne læsestof i denne tid, så har Ærø Museum netop sendt sin årbog for 2018 og 2019 på gaden. Temaet for årbogen er kærlige blikke på Ærø, et tema der indgår som del af Ærø Museums nye permanente udstilling.

          ”Kan du høre, jeg kommer fra Ærø?” spørger dialektforsker Lena Wienecke Andersen. Hun kommer fra Ærø og har gennem en årrække taget temperaturen på de unges brug af dialekter. Det er blevet til en artikel om brug af dialekter og holdninger til dialekter hos de unge.

          På Ærø har man brug for to lokalflag for at markere sit tilhørsforhold til den grønne ø. Museumsinspektør Mikkel Kühl går i ”En ren ekstraordinær foranstaltning” bag historien om de to flag og deres brug på Ærø.

          I Mette Eriksen Havsteen-Mikkelsens artikel ”Det ærøske køkken – fra kål, ærter og flæsk til friske råvarer og Ærø-fortælling” kan man komme nærmere smagen af Ærø. Hun trækker de lange tråde fra det traditionelle ærøske landkøkken med sønderjyske træk til Ærøs nye madimage, hvor primært turister og tilflyttere søger fortællingen om lokalgroet mad som del af det gode liv.

          Der er en stærk hjemstavnsfølelse hos ærøboerne såvel på Ærø som uden for øen. Det kommer bl.a. til udtryk i sang. Sidste år udgav museet en bog med 39 ærøsange. Nu følger Kim Furdal op med artiklen ”Så syng da Ærø – Ærøske hjemstavnssange” om indhold og budskaber i de 39 hjemstavnssange.

          Masketraditionerne til helligtrekonger og fastelavn spiller som et af få steder i Danmark stadig en vigtig rolle på Ærø. Antropolog Knud Fischer-Møller har siden begyndelsen af nullerne undersøgt helligtrekonger på Vestærø. I ”Udklædt til ukendelighed” tegner han et personligt portræt af den grænsesøgende masketradition, der har sine bestemte regler for maskepli.

          For 150 år siden var der er ingen, som interesserede sig for lokalhistorie. Men op gennem 1900-tallet er der opstået en kolossal interesse for det sted, hvor man bor eller af forskellige årsager fatter en særlig kærlighed til. Med afsæt i Dan Turells roman ”Vangede billeder” ridser Kim Furdal i ”Kærlige blikke på Ærø” denne udvikling op, som også præger Ærø.

          Den 28. november sidste år døde Jesper Groth. Årbogen bringer Thorkild Kjærgaards nekrolog over den lokalhistoriske ildsjæl, hvis historiske interesse strakte sig over hele den danske helstat fra Ishavet i nord til Hamborg i syd, men uden at glemme hjemstavnen.

          Årbogen bliver udsendt til medlemmerne af Ærø Museums Venner og Søbygaards Venner. Er man endnu ikke medlem af en af disse foreninger, kan man tegne et medlemskab eller på museets webshop købe bogen på 136 sider for 150 kr. eksklusiv eventuel forsendelse.

Mellem Skjoldnæs Fyr og Eriks Hale - Kærlighedssange til Ærø

Mellem Skjoldnæs Fyr og Eriks Hale

- Kærlighedssange til Ærø

Ærøboerne nærer en stor kærlighed til deres ø og de besynger den gerne i digte og sang. Gennem godt 100 år er det blevet til 39 kærlighedserklæringer til Ærøs herligheder. Det er naturen, Ærøskøbings maleriske gader og Marstals søfart, som bliver hyldet i sangene. Men der er også roser til landmænd, søfolk og håndværkere for deres flid. Og så er der de mere muntre og uhøjtidelige ørehængere til feststemte lejligheder som ”Vi har hjemme på Ærø”.

Hidtil har sangene cirkuleret som fotokopier, men nu er de blevet samlet og udgivet i sangbogen ”Mellem Skjoldnæs Fyr og Eriks Hale – Kærlighedssange til Ærø”. Bag udgivelsen står Ærø Museum med Kim Furdal og Kirsten H. Clausen som redaktører. For mange af sangenes vedkommende udgives de sammen med noder. Fotograf Bjørg Dalheim har sørget for bogens udsøgte billedside.

Det har været en sjov men også en langt større opgaver end forventet. Ærøboerne har været flittige til at skrive. ”Antallet af sange overstiger langt de mest optimistiske forventninger”, udtaler museets leder Kim Furdal og fortsætter: ”Og så har vi kun medtaget de sange, der er blevet trykt eller indspillet. Der skal nok ligge flere rundt om i gemmerne”.

Nogle er blevet regulære klassikere på Ærø, mens andre er gået i samfundets store glemmebog. Det vil nok komme som en overraskelse for mange, hvad der findes af hjerteblod i de mange nu ukendte sange.

Sangbogen er årets julegave 2019 til medlemmer af Ærø Museums Venner og Søbygaards Venner. Er man endnu ikke medlem af en af disse foreninger, kan den købes for 120 kr. i vores museumsbutik, Brogade 3 i Ærøskøbing og på vores web-shop.

Ny permanent udstilling i Brogade

Vi har atter åbent på Ærø Museum i Brogade 3-5 og glæder os til at byde vores gæster velkommen i de flotte lokaler i det gamle fredede hus og husk endelig at gå en tur ud i den skønne gamle museumshave, når du er der. 
I juni kommer udstillingen "Ærø som kastebold" op i vores særudstillingslokaler. Den handler om Ærøs omskiftelige tilhørsforhold under konger og hertuger igennem tiden.
åbningstider: mandag - lørdag kl. 11 - 15. Entre kr. 60,- børn under 18 år gratis adgang. Grupper på mindst 10 personer 40, kr.  
Opening hours: Monday - Saturday 11 - 15 h. Entrence 60 DK kr. children freee entrence. 
 

Dommergaarden

Dommergården, Søndergade 16 i Ærøskøbing blev bygget i 1785 og er Torvets ældste eksisterende bygning. Huset blev bygget i forbindelse med indførelsen af landfogedtitlen i forbindelse med ændringen af øens retsvæsen i 1773, da det gamle Gudsgaves birketing og Gråstens og Søbygaards landting blev ophævet og øens retsvæsen lagt ind under Ærøskøbing Stad- og Landret. I dag fungerer Dommergaarden som administrationsbygning for Ærø Museum. Der er desuden indrettet en foredragssal og et museumsmagasin i bygningen. 

Indsamlingspolitik 2019 - 2022

Indsamlingspolitik for Ærø Museum 2019-2022.
 
Museets generelle politik for indsamling Museets indsamlingspolitik tager afsæt i og følger Museumslovens og Slots- og Kulturstyrelsens til enhver tid gældende regler og retningslinjer for indsamling på statsanerkendte kulturhistoriske museer.  
 
Indsamlingspolitikken fastsættes sideløbende med arbejdsplanerne for en fireårig periode og offentliggøres på museets hjemmeside. 
 
Museet indsamler genstande, som i geografisk henseende vedrører den nuværende Ærø Kommune. Tidsmæssigt dækker museet nyere tid, dvs. perioden fra ca. 1500 og frem til i dag. Museet tager afsæt i sit ansvarsområde, 1) Ærø som en del af hertugdømmet Slesvig frem til 1867, 2) befolkningens særlige levevilkår og livsformer på en ikke brofast ø knyttet sammen med fastlandet via færgeforbindelser og 3) Ærøskøbing som en usædvanlig helstøbt og bevaringsværdig købstad med en unik bygningskultur.  
 
Museet samarbejder med andre museer om indsamling og bevaring. 
 
Aktiv indsamling Ærø Museum arbejder med en aktiv indsamlingspolitik, der tager afsæt i museets forskning og undersøgelser. Som sådan er museets indsamling i udgangspunktet tilrettelagt som et workflow fra forskning, indsamling, registrering, bevaring og formidling (De fem søjler). Museets aktive indsamling fastsættes dermed løbende gennem de fireårige forskningsplaner og indtænkes i disse. 
 
 
Forskning 
       >
Indsamling 
       >
Registrering
       > 
Bevaring 
      >
Formidling 
 
 
I den forskningsbaserede indsamling lægges der vægt på at indlemme genstande, der er centrale for museets arbejdsområde og de konkrete forskningsprojekter, som museet arbejder med. Det tilstræbes, at genstandene bredt dækker museets arbejdsområde og at nye genstande supplerer museets samling.  
 
Passiv indsamling Museet siger kun ”ja tak” til genstande som ikke er indkommet ved museets forskning eller undersøgelser, hvis de vurderes at være centrale for museets arbejdsfelt og for så vidt at deres proveniens er veldokumenteret.  
 
Fremgangsmåde  Det er afgørende, at genstandens tilknytning til museets ansvarsområde fastslås, ligesom genstandens egen historie skal dokumenteres så grundigt og fyldigt som muligt.  Til ”museumsgenstande” hører foruden genstande i tre dimensioner også data, såsom lydoptagelser, arkivalier, fotografisk materiale, informationer på digitale medier m.m. 
 
Museet kan vælge at indsamle enkle genstande, der har symbolværdi inden for et givent emne eller genstandsgrupper, der hører funktionelt sammen i en helhed. 
 
Genstandens proveniens, funktion og symbolske betydning underbygges så vidt muligt gennem interviews, billeder, arkivstudier m.m. Dubletter kan tillades selv om de er ens, hvis de pågældende genstande har en god historie og fortælleværdi. Der kan dog også forekomme genstande, der er vigtige inden for et bestemt emnefelt, men har en ringe proveniens. I disse tilfælde foretages en konkret vurdering, om genstanden udfylder et så afgørende hul i samlingen, at den alligevel skal indsamles.  
 
Genstandens bevaringstilstand indgår som et væsentligt kriterium i vurderingen. Som udgangspunkt skal genstanden være i rimelig god stand. Kun undtagelsesvis indsamles genstande i ringere stand, hvis de har helt en central betydning for et bestemt emnefelt. I den forbindelse skal det vurderes, hvorvidt det er et bedre alternativ at dokumentere genstanden fotografisk, gennem opmålinger eller på anden vis. 
 
Inden man tager større genstandsgrupper ind, skal man opveje det forsknings- og formidlingsmæssige hensyn med hensynet til museets magasinkapacitet. 
 
Er en genstand ikke relevant for museet i henhold til dets ansvarsområde og eksisterende samling, skal museet afslå under henvisning til museets indsamlingspolitik samt Slots- og Kultursstyrelsens retningslinjer for indsamling. Vurderer museet, at en genstand kan have interesse for et andet museum, henvises giveren til dette.  
 
Rekvisitter Museet skelner i sin indsamling og bevaring mellem ”museumsgenstande” og ”rekvisitter”. ”Rekvisitter” er som hovedregel i museets varetægt med henblik på formidling og indgår ikke i museets registrering på Museernes Samlinger (www.kulturarv.dk/mussam). Rekvisitter skal holdes skarpt adskilt fra museumsgenstande og må således ikke opbevares sammen med museumsgenstande, så der opstår tvivl om genstandenes status. Rekvisitter kan til enhver tid kasseres. I øvrigt gælder, at indsamlingen af rekvisitter skal være særdeles stram med stort hensyn til museets opbevaringskapacit. Museets leder har ansvaret herfor.  
 
Køb af genstande Museet kan i særlige tilfælde vælge at købe genstande eller malerier, hvis det vurderes, at disse i væsentlig grad bidrager til museets samling, og hvis det ikke skønnes muligt at indlemme genstanden i samlingen på anden vis. Indkøbte genstande skal, som ved aktiv og passiv indsamling, have en velbegrundet og central relation til museets arbejdsområde og den eksisterende samling. 
 
Klausulerede genstande, langtidslån og deponeringer Museet bør ikke modtage genstande, hvor til der er knyttet klausuler og/eller ophavsrettigheder, som indebærer at museet ikke har fuld rådighed over genstande, fotografisk materiale, lydoptagelser eller arkivalier. En undtagelse er arkivalier, der er underlagt de til enhver tid gældende tilgængelighedsregler i arkivloven. 
 
Museet bør som udgangspunkt ikke acceptere langtidsindlån og inddeponeringer. Hvis dette alligevel sker, skal der foreligge særdeles vægtige grunde. I givet fald bør museet følge samme politik som ved almindelige erhvervelser og accession.  
 
Registrering Nyindkomne genstande skal hurtigst muligt registreres i Regin/Sara under den aktuelle undersøgelsessag. Registreringen skal være ledsaget af en faglig begrundelse for erhvervelsen.  
 
Ved modtagelsen af genstande udfylder museets faglige personale sammen med giver en indkomstseddel. Giver gøres i den forbindelse opmærksom på, at ikke personfølsomme oplysninger samt foto af genstanden vil blive gjort offentligt tilgængeligt igennem Museernes samlinger (mussam.dk). Indkomstsedlen underskrives af museet og giver, hvorefter giver modtager en kopi, som kvittering for afleveringen.  
 
Ophavsret Såfremt museet modtager fotografisk materiale, lydoptagelser eller arkivalier, hvor der kan være knyttet ophavsret til, skal giver skrive under på, at de evt. ophavsretsrettigheder giver måtte have, overdrages til museet i forbindelse med afleveringen. Såfremt giver ikke har ophavsrettighederne, skal museet om muligt oplyses om, hvem som måtte have rettighederne.  
 
Giver gøres i forbindelse med afleveringen bekendt med museets indsamlingspolitik og de praktiske omstændigheder i forbindelse med indsamling, registrering og bevaring. 
 
Formidling af indsamlingspolitik Museet vil på sin hjemmeside formidle dets indsamlingspolitik på en sådan måde, at giver forud for en henvendelse til museet, kan orientere sig om museets indsamlingspolitik og kriterier for indsamling.   
 
Museets leder har det overordnede ansvar for indsamlingen. 
 
Abonnér på dette RSS feed