Ærø Museum

Ærø Museum

email Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Stor bevilling til ny udstilling på Ærø Museum

Pressemeddelelse

Stor bevilling til ny udstilling på Ærø Museum


Aage og Johanne Louis-Hansens fond har netop givet tilsagn om 3,8 mill. kr. til Ærø Museums nye permanente udstilling ”Ærø – Vores ø” i Ærøskøbing.


Glæden over den store bevilling er stor på Ærø Museum, hvor man har arbejdet hårdt for en ny og moderne udstilling om Ærøs unikke historie, som også skildrer livet på Ærø i det 21. århundrede. ”Det er med stor glæde og en varm tak, at museet har modtaget tilsagnet fra fonden”, udtaler museets formand Nicolaj Friderichsen og fortsætter: ”Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med fonden det kommende år”.
Titlen på udstillingen er ikke tilfældig. Ærøboerne er stolte af deres ø og denne kærlighed til øen må gerne afspejle sig i udstillingen. Den nye udstilling skal give stof til eftertanke hos ærøboerne og være et åbent vindue ind til livet på øen og dens særlige historie for de ca. 200.000 turister, som hvert år besøger Ærø.


Som noget nyt tager udstillingen afsæt i nutiden, hvor de besøgende vil blive taget imod på ”havnen”. Udstillingen kommer til at favne bredt fra nutidens bryllupsturisme, helligtrekongers traditioner og æggekogning på de ærøske strande påskelørdag til hertug Hans den Yngre, velstående købmænd og øens landmænd, der levede og virkede i det gamle landbosamfund frem til slutningen af 1800-tallet. Her vil man også stifte bekendtskab med bl.a. Bismarck og Døvstumme Philip. Det er designer og scenograf Signe Beckmann, der skal give udstillingen et moderne design- og formsprog.


Museet går i gang med arbejdet umiddelbart efter nytår og udstillingen forventes færdig i slutningen af 2018. Både håndværkere og museets medarbejdere skal i arbejdstøjet og i denne periode vil museets udstilling i Ærøskøbing være lukket.
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond blev etableret i 1997 ved en sammenlægning af ”Direktør, civilingeniør Aage Louis-Hansens Mindefond”, oprettet 1969 og ”Aage og Johanne Louis-Hansens Familiefond”, oprettet 1982. Direktør Aage Louis-Hansen grundlagde og skabte Coloplast A/S, der i dag er en international virksomhed. Efter hans død i 1966 blev Direktør, civilingeniør Aage Louis-Hansens Mindefond stiftet på initiativ af direktør, fru Johanne Louis-Hansen.

Med venlig hilsen
Kim Furdal
museumsleder, ph.d.

Dommergården, Søndergade 16
5970 Ærøskøbing
Tlf.: 62 52 29 50. Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 02a

Illustrationer:
01)
Æggekogning på strandene påskelørdag er et af de emner, som de besøgende fremover kan stifte bekendtskab med i den nye udstilling. Foto: Karin Thumilaire.
02)
Ærø har en helt særlig historie som del af hertugdømmet Slesvig frem til nederlaget på Dybbøl i 1864, hvorefter øen ved fredsforhandlingerne blev en del af Danmark. Sværd anvendt i treårskrigen 1848-1851. Foto: Maria Fynsk Norup.

Sæson 2020 på Søbygaard stars

Kys Frøen aktiviteter for børn på Søbygaard 2020 

Kys Frøen for børn: Snit i træ, byg et insekthotel, bueskydning, undersøg livet i voldgravenen ,bål med popcorn og pandekagebagning, lav perler i bål og gamle lege på gårdspladsen som f.eks. ringkast, kongespil og gå på stylter.

De mange tilbud i Kys Frøen kan man naturligvis også benytte sig af hver dag. I perioden 29. juni til 6. august er der derudoveren instruktør, som hjælper med snobrødsbagning, fletning af læderarmbånd, plantetryk og dragebygning på alle mandage, onsdage og torsdage.

3 tirsdage i juli får besøg af Naturvejleder Kim Bang som ser på livet i voldgraven. Daglige aktiviteter i Kys Frøen fra 11-15

 

Vandretur i Vitsø og madlavning på Søbygaard.

Gå på opdagelse i naturen med naturvejleder Nils Ørum for at sanke urter, tang og andet spiseligt. Vel ankommet tilbage til Søbygaard bruges det indsamlede til fælles madlavning og spisning.

Torsdage i perioden fra d. 9. juli til og med d. 6. august. Turen tager 3 timer og starter ved Søbygaard kl. 10.00.

Gratis ved betaling af entré til Søbygaard - ellers 60 kr. Arrangeret i samarbejde med Kulturregion Fyn.

Årets udstillere på slottet er Luca Berti, som tidligere har præsenteret sin fortoudstilling "Menneske og natur" på Ærø Museum i Brogade i Ærøskøbing.Hans nye fotoudstilling "Ø-FOLK de sydfynske øer" kan ses fra den 19. juni til den 18. oktober 2020.

Fra den 15. juli udstiler "De malende musikere" (Thomas Agergaard, Ole Fick, Flemming Quist Møller, Troels & Lars Trier, Billie Koppel, Birgit Løkke og Peter Viskinde) i nordlængen på Søbygaard.

For mere information om udstillingerne og de klassiske koncerter se også på Søbygaards Venners hjemmeide: https://soebygaardsvenner.dk/

Åbent alle dage fra kl. 10-16 fra den 29. maj til den 18. oktober 2020 på  Søbygårdsvej 2-4, 5985 Søby, Ærø, tlf. 62581676 i sæssonen. 

Entré inkl. udstillinger: Børn gratis, Voksne 60,- kr. (entre ½ pris i perioden 27. juni - 9. august 2020)

Kys Frøen aktiviteter for børn 35,- kr. inkl. materialer.

Hertug Hans den Yngre

Hertug Hans den Yngre og Søbygaard

Ærø Museum har udgivet et billedrigt hæfte om hertug Hans den Yngre og Søbygaard.

Næppe nogen anden person har som hertug Hans den Yngre (1545-1622) spillet så stor rolle for Ærø. Han måtte helt usædvanligt nøjes med et hertugdømme uden den politiske magt, der normalt klæber til hertugtitlen og havde næppe fået nogen større plads i historien, hvis han ikke i stedet blev en særdeles driftig forretningsmand og godssamler i hertugdømmerne Slesvig og Holsten.

På Ærø er Hans den Yngre først og fremmest knyttet til Søbygaard, som han lod opføre omkring 1580. Søbygaard var en af mange hovedgårde i det enorme godskompleks, der foruden Als omfattede besiddelser i Holsten, omkring Glücksborg øst for Flensborg samt på Als og Sundeved. Anlæggelsen af Søbygaard blev startskuddet for en central periode af øens historie præget af små hertugdømmer. Perioden sluttede i 1749, da Frederik IV erhvervede det sidste hertugdømme på Ærø og dermed lagde hele øen under den danske konge, som en del af hertugdømmet Slesvig.

Hovedparten af Hans den Yngres nyanlagte og ombyggede hovedgårde er i dag forsvundet. Tilbage står Søbygaard som et monument over en periode af øens politiske historie og ikke mindst fortællingen om hertug Hans den Yngre, der blev en af hertugdømmernes største fødevarer producenter i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Hovedgårdsdriften blev nedlagt i sidste halvdel af 1700-tallet, og jorden udstykket til mindre gårde og husmandsbrug. I dag kan de besøgende på Søbygaard glæde sig over den restaurerede hovedgård og det naturskønne rekreative område omkring gården.

Hæftet ”Hertug Hans den Yngre og Søbygaard” er det tredje hæfte i serien ”Fortiden i Nutiden”, som i kort form tager et emne op inden for Ærøs fascinerende kulturhistorie i det åbne land og i byerne. Det velillustrerede hæftet på 24 sider kan købes i museets kiosker, turistkontoret og Creutz Hjørne i Ærøskøbing for blot 40 kr.

Med venlig hilsen

Kim Furdal

museumsleder, ph.d.

Foredrag i 2020-2021 stars

Foredragsrække 2020/21

Efteråret 2020

Kim Furdal: Genforeningsmonumentet der var forud for sin tid

Mamrelund onsdag den 9. september kl. 19.00

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

Pinsen 2020 havde Ærøskøbing besøg af en stenkonservator, der rengjorde og nyoptegnede stenene på Genforeningsmonumentet på Torvet i Ærøskøbing. Genforeningsstenene er den største folkelige monumentsætning i Danmark og stenene er netop blevet fredet.

Kim Furdal fortæller historien om de knap 600 sten, der rundt om i landet markerer Sønderjyllands genforening med Danmark og historien bag monumentet i Ærøskøbing, der var forud for sin tid.

Maike Lohse: Livet som dansk sydslesviger

Mamrelund onsdag den 23. september kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

Med Genforeningen opstod et dansk mindretal i Sydslesvig. Mindretallet har været gennem særdeles svære år i 1930’erne og under Anden Verdenskrig. I efterkrigsårene oplevede mindretallet en voldsom opblomstring, bl.a. med opførelser af skoler de fleste steder i Sydslesvig. De senere år har været præget af mildere vinde i Grænselandet. Med afsæt i sit eget liv og familie fortæller fhv. lektor ved Duborgskolen i Flensborg, Maike Lohse, om livet som dansk i Sydslesvig. Maike Lohse har været aktiv i en række sammenhænge inden for det danske mindretal, bl.a. som medlem af byrådet i Flensborg for SSW.

Harro Hallmann: Livet som tysk nordslesviger i Sønderjylland 2020

Mamrelund onsdag den 21. oktober kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

Foredraget afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet på Ærø.

Med Genforeningen i 1920 fik Danmark et tysk mindretal i den nye landsdel.

Hvordan er det at leve som moderne tysk nordslesviger i Sønderjylland 2020, hvor de tidligere konflikter mellem dansk og tysk er veget for en stadig tættere dialog og samarbejde? Harro Hallmann fortæller om livet som del af det tyske mindretal i Sønderjylland og de organisationer, der skaber rammerne for en tysk tilværelse nord for grænsen på tværs over grænsen og mellem de to mindretal. Harro Hallmann er kommunikationschef for det tyske mindretals organisation Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN).

Nicolaj Friderichsen: Ærøskøbing i levende billeder.

Mamrelund onsdag den 11. november kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

Nicolaj Friderichsen har fundet en række film frem af gemmerne, der tegner et levende portræt af Ærøskøbing.

Foråret 2021

Kim Furdal: Høj og lav i Marstal og Ærøskøbing

Dommergården onsdag den 10. februar. kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

Marstal og Ærøskøbing har oplevet voldsomme og grundlæggende forandringer op gennem det 20. århundrede. De var begge søfartsbyer i starten af århundrede. Ved indgangen til det 21. århundrede havde begge lagt søfarten bag sig for i stedet at fokusere på turisterhvervet. Det har fået nogle gennemgribende konsekvenser for befolkningen i de to byer. Kim Furdal har set på forandringernes betydning for befolkning i Marstal og Ærøskøbing med ganske overraskende resultater.

Lars N. Henningsen: Statholder Carl af Hessen og fattighaverne i Ærøskøbing.

Dommergården torsdag den 25. marts kl. 19.00

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

Foredraget afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet på Ærø.

I 1821 fik Ærøskøbing som en af de første købstæder i hertugdømmerne en fattighave i byens udkant. Haverne blev etableret på initiativ af statholder Carl af Hessen. Fattighaver forveksles ofte fejlagtigt med kolonihaver, men var et led i fattigdomsbekæmpelsen i starten af 1800-tallet. Fhv. leder af arkivet ved Dansk Centralbibliotek i Flensborg, Lars N. Henningsen, fortæller om forsøget på at bekæmpe fattigdom og ophavsmanden til haverne, statholder Carl af Hessen.

Jens Frøslev Christensen: To skipperbyer ser på sig selv og hinanden

Dommergården onsdag den 14. april kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

Hvordan ser Marstal og Ærøskøbing på sig selv og deres historie? Og hvordan ser de to forhenværende søfartsbyer på hinanden? Jens Frøslev Christensen har de senere år arbejdet med de to byers grundfortællinger, der er skabt op gennem 1900-tallet og som de optræder i litteraturen i dag.

 

Ærø - vores ø

Nye udstillinger i Brogade! Åbner den 5. april 2019.

Ærø Museum er på vej ind i en museumstidsalder med stigende
forventninger til et statsanerkendt museum om bedre registrering,
nye former for udstillinger og forbedret formidling både
gennem den direkte personlige kontakt og via de elektroniske
medier. Og så er der forventninger om mere og bedre forskning,
som kan indgå i samfundets store bibliotek.

Med ”Ærø – Vores ø. En udstilling om øboliv og historiske tråde”
vil Ærø Museum skabe en ny permanent udstilling i sine lokaler,
Brogade 3-5 i Ærøskøbing, der gør Ærøs helt unikke kulturhistorie
relevant for nye og kommende generationer af besøgende.
Lige som mennesket ser tilbage på sit liv, vil museet gerne have
de besøgende til at se tilbage på øens fortid, så udstillingen bliver
et møde med os selv og vores fortid.

Museet håber, at der er bred opbakning til planerne hos såvel
fondene som ærøboerne, så både øens borgere som de godt
200.000 turister, der hvert år besøger øen har mulighed for at se
tilbage på øens fascinerende fortid.


Nicolaj Friderichsen
formand for Ærø Museum

 

Planerne for udstillingen kan downloades HER

Genstande til museet

De genstande, Ærø Museum indsamler og bevarer for eftertiden, er vores middel til at fortælle om Ærøs kulturhistorie. Derfor er det vigtigt, at genstandene har det, vi kalder for proveniens. Det vil sige, at vi skal kende deres oprindelse og historien om deres brug. Overvejer du at aflevere noget til museet, er det vigtigt at tænke på, om der er en historie, du gerne vil fortælle os med tingene.

KONTAKT MUSEET, INDEN DU KOMMER OG AFLEVERER NOGET.

Er du i besiddelse af ting, som du mener, kan være af interesse for Ærø Museum, vil vi meget gerne høre om det. I første omgang skal du ringe eller sende en mail. Når du har talt med os, overvejer vi, hvordan dine genstande passer ind i vores bestående samling, inden vi giver tilsagn om at tage imod dem. Du vil blive kontaktet af os, når vi har dit svar.

AFLEVER FØRST NOGET, NÅR VI HAR SAGT JA TIL AT MODTAGE DET.

Når vi har sagt ja til at modtage dine ting, laver du en aftale med os, om, hvordan du afleverer dem. I forbindelse med afleveringen skal der udfyldes en indkomstseddel med oplysninger om, hvor gamle tingene er, hvor de stammer fra, hvem der har brugt dem, og ikke mindst hvem der forærer dem til Ærø Museum.

DU SKRIVER UNDER PÅ, AT ÆRØ MUSEUM FRIT KAN DISPONERE OVER DET, DU HAR AFLEVERET.

Når indkomstsedlen er udfyldt, skriver du under på, at Ærø museum er den nye ejer af dine ting. Vi indlemmer enten dine ting i vores permanente samling, som vi er forpligtet til at bevare til tid og evighed, eller vi bruger dem i vores samling af udstillingsmaterialer, som bliver udsat for almindeligt slid. Henvendelse om tilbud af genstande eller andet materiale kan ske til museets mail-adresse på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

doebjaelke

Ærøskøbing Byhistoriske Forening

Ærøskøbing Byhistoriske Forenings primære formål er at bevare den gamle bydel i Ærøskøbing. Foreningen bakker desuden op om de af museets aktiviteter, der foregår i Ærøskøbing og indgår til tider i forskelige samarbejder med museet.  

Yderligere oplysninger vedrørende Ærøskøbing Byhistoriske Forening samt medlemsskab kan fås hos:

Formand

Birger Kristensen

Søndergade 49

62 52 27 60

 

 

Billede1

Søbygaards Venner

Foreningen Søbygaards Venner støtter op om aktiviteter på Søbygaard og den igangværende istandsættelse af slottets avlsbygninger ligesom de også bakker op om museets virke på Søbygaard. Et personligt medlemsskab kan tegnes for kr. 125,- årligt. Som medlem af Søbygaards venner modtager man Ærø Museums årsskrift samt får gratis adgang til museets afdelinger: Hammerichs Hus og Ærø Museum samt Søbygaard. Medlemsskab af Søbygaards Venner fås ved henvendelse på Søbygaard  eller museumsadministrationen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.. Søbygaards Venner har en hjemmeside: https://soebygaardsvenner.dk/

Bestyrelsen i Søbygårds Venner 2020

Formand Margrethe Dantzer, Tværbymark 3, 5970 Ærøskøbing – mobil 23619386 – mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Næstformand Ole Hartvig,Vråvejen 1, 5970 Ærøskøbing  – mobil 23607688– mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kasserer Helen Stegmann, Bromaj 3, 5985 Søby – mobil 61261965 – mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sekretær Bente Mose, Lebyvej 32, 5985 Søby – mobil 29 32 29 76 – mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Yderligere medlemmer:

Anne-Marie Dyhr, Øster Bregninge 53, 5970 Ærøskøbing – mobil 22640708– mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Katrin Müller, Bregninge Landevej 6, 5970 Ærøskøbing - mobil 23436245 - mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Elsebeth Knudsen, Bromaj 1, 5985 Søby - mobil 29 90 21 43 - mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Peder Pedersen (Den Selvejende Institution), Albertslykke 8, 5985 Søby - tlf 62 58 10 44 - mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Suppleanter:

Anne Sophie Askjær, Albertslykke 8, 5985 Søby - mobil 40 29 16 83 - mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Henning Hermansen, Lodsgyden 2A, 5985 Søby - mobil 30480374 - mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ærø Museums Venner

Ærø Museums Venner virker som støtteforening for Ærø Museums afdelinger i Ærøskøbing: Ærø Museum i Brogade og Hammerichs Hus på hjørnet af Brogade og Gyden.

Et personligt medlemsskab kan tegnes for kr. 150,- årligt. Generlforsamlingen i 2019 afholdes den 13. marts kl. 19.45 på Dommergaarden, Søndergade 16, indgang i porten.

Som medlem af Ærø Museum modtager man museets årsskrift samt får gratis adgang til museets afdelinger: Hammerichs Hus, Ærø Museum og Søbygaard.

Der afholdes også en række arrangementer i løbet af året, hvor medlemskab af foreningen giver rabat eller gratis adgang.

 Reception

Medlemsskab af Foreningen Ærø Museum fås ved henvendelse i museets butikker eller i administrationen, eller send os en mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Åbningstider og priser

      Søbygaard - logo                                                                                    

  • 29. maj til 18. oktober 2020, åbent alle dage fra kl. 10.00 - 16.00 
  • Priser: Voksne kr. 60,-, Børn gratis adgang, Kys Frøen aktiviteter for børn kr. 35,-
  • Grupper (mindst. 10 voksne)  pr. person: kr. 40,-
  • Entrence 60 DK kr. children freee entrence.

     arre museum logo           

  • Fra 29. juni til 31. august 2020 åbent alle hverdage kl. 10-16 og lørdag-søndage kl. 11-15
  • Fra 1. september til 30. september 2020 åbnet alle dage kl. 11-15
  • Fra 1. oktober til 23. december 2020 åbnet mandag til lørdag kl. 11-15
  • Priser: Voksne kr. 50,- Børn gratis adgang.
  • Entrence 50 DK kr. children freee entrence. 
  • Grupper (mindst 10 voksne) pr. person kr. 40,- 

   

hammerichs hus logo

  • 1. juli til 31. august 2020, åbent alle dage fra kl. 10.00 - 13.00 
  • 1. september til 30. september 2020, åbent lørdag og søndag fra kl. 11.00 - 14.00 
  • Priser: Voksne kr. 40,-, Børn gratis adgang
  • Entrence 40 DK kr. children freee entrence. 

Priser i øvrigt:

  • Museumsrundvisning for skoler kr. 300,00
  • Museumsrundvisning for grupper kr. 500,00
  • Byvandring i Ærøskøbing for skoler kr. 450,00
  • Byvandring i Ærøskøbing grupper kr. 650,00
  • Byvandringer og rundvisninger udenfor normal arbejdstid tillægges kr. 100,- 
Abonnér på dette RSS feed