Udskriv denne side
Foredrag i 2019-2020

Foredrag i 2019-2020

Foredragsrække 2019/2020

Bliv klogere på Ærø og Genforeningen 1920

2020 er det 100 år siden den nordlige og overvejende dansksindede del af Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Ærø var frem til 1867 del af hertugdømmet Slesvig og dermed tæt forbundet med den del af hertugdømmet, som kom til Danmark i 1920. Ærø Museums Venner og Ærø Museum har valgt at markere 100-året for en af de største begivenheder i det 20. århundredes danmarkshistorie med en række foredrag, der på forskellig vis kommer rundt om Genforeningen, der skabte to nationale mindretal i grænselandet.

Efteråret 2019 er dog præget af foredrag, som på forskellige vis kommer rundt omkring Ærøs altid fascinerende fortid.

 

AFLYST - Harro Hallmann: Livet som tysk nordslesviger i Sønderjylland 2020

Dommergården onsdag den 22. april kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

Foredraget afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet på Ærø.

Med Genforeningen i 1920 fik Danmark et tysk mindretal i den nye landsdel.

Hvordan er det at leve som tysk nordslesviger i Sønderjylland 2020, hvor de tidligere konflikter mellem dansk og tysk er veget for en stadig tættere dialog og samarbejde? Harro Hallmann fortæller om livet som del af det tyske mindretal i Sønderjylland og de organisationer, der skaber rammerne for en tysk tilværelse nord for grænsen. Harro Hallmann er kommunikationschef for det tyske mindretals organisation Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN).

 

Kim Furdal: Genforeningsmonumentet i Ærøskøbing. En blandt 650

Dommergården mandag den 15. juni kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

I anledning af Genforeningen er de godt 650 genforeningssten netop blevet fredet af Kulturministeren. Langt de fleste blev rejst på lokalt initiativ i glæde og udtrykker den brede folkelige forankring af Genforeningen i Danmark. I Ærøskøbing markerer hele fire sten på Torvet Genforeningen. Kim Furdal fortæller historien om den største folkelige monumentrejsning i danmarkshistorien og lokal årstalsforbistring.

 

Senest ændret tirsdag, 14 april 2020 13:30
(0 bedømmelser)
Template Design © Joomla Templates | GavickPro. All rights reserved.