• Nyheder
  • Posted
  • Læst 2498 gange

Søbygaard 2022

Aktiviteter 2022 på Søbygaard - Åbent alle dage fra 10 – 16

Tilbring en dejlig dag på Søbygaard. Tag madpakken med og nyd de smukke omgivelser – vi sælger også is, sodavand og kaffe.

Kys Frøen udendørs aktiviteter og oplevelser i børnehøjde. Brug en hyggelig dag i det fri sammen med familien.

Tilbuddet kan variere over sommeren med snitteværksted, bue og pil, pandekager og popcorn over bål, ryg en sild i røgeovnen, byg et insekthotel, lav selv perler i bål, flet et armbånd i læder, krible krable - undersøg livet i voldgraven, lav plantetryk, leg gammeldags lege på gårdspladsen og meget mere.

Ekstra aktiviteter for børn:

5. juli, kl. 11.15: Marcus Skovfar. Fortælleshow og ballondyr. 

6. juli, kl. 12.00-15.00: Godter fra grøftekanten. Vilde frikadeller med Nils Ørum.

12. juli, kl. 11.30: Klovnen Jo Jo klovner, tryller og laver ballondyr.

19. juli, kl. 11.30: Tryllekunstner Jungle Jim.

20. juli, kl. 12.00-15.00: Godter fra grøftekanten. Vilde frikadeller med Nils Ørum.

26. juli, kl. 11.00 og 13.00: Børneyoga.

27. juli, kl. 12.00-15.00: Godter fra grøftekanten. Vilde frikadeller med Nils Ørum. 

17. oktober, kl. 11.00 og 13.00: Børneyoga.

18. oktober, kl. 12.00-15.00: Godter fra grøftekanten. Vilde frikadeller med Nils Ørum.

19. oktober, kl. 11.30: Tryllekunstneren Jungle Jim.

20. Kagemand. Gratis kage.

 Årets udstillinger på Søbygaard:

”Inderst inde er vi alle sammen fodgængere”.

"Ærøske kunstnere: Else Munkholm Bager, David William Gordon Thomas og Peter Mose Sørensen".

”Fra skrot til slot” Hertug Hans opførte Søbygaard omkring 1580 som udgangspunkt for sine aktiviteter på Ærø. Søbygaard kom siden i privat eje og forfaldt meget. En gruppe  lokale købte stedet i 1990’erne og har siden skaffet midler til renovering for omkring 90 millioner kr. Se udstillingen og de smukke bygninger.

Se Svend Havsteen-Mikkelsens smukke malede skitser til kirkeglasmosaikker.

Entré inkl. udstillinger: Voksne 60,- Børn gratis adgang - Pris for børn til Kys Frøen aktiviteter: Kr. 50,- inkl. materialer

Grupper på mindst 10 personer 40,- kr. pr. person

Alle aktiviteterne afvikles med forbehold for og i henhold til de til enhver tid gældende regler for COVID-19

- følg os på Facebook: https://www.facebook.com/aeroemuseum og på vores hjemmeside www.arremus.dk eller kontakt os på Søbygaard tlf. 62581676 for mere information.

 

Senest ændret tirsdag, 21 juni 2022 09:34