Ærøskøbing sommer 2021

Omvisning i Hammerichs Hus

Mød billedhuggeren Gunnar Hammerich (1893-1977) og hans enestående univers i bindingsværkshuset på hjørnet af Brogade og Gyden i Ærøskøbing.

Sted: Hammerichs Hus, Gyden 22, 5970 Ærøskøbing.

Omvisninger hver onsdag kl. 11.00 i perioden 2. juni – 23. juni og i perioden 11. august –29. september. Omvisninger hver mandag og onsdag kl. 11.00 i perioden fra 28. juni – 4. august.

Pris: Entre 40 kr. Børn under 18 år gratis.

Omvisning i udstillingen Velbevaret

I 2002 fik Ærøskøbing som det første sted i Danmark den præstigefyldte Europa Nostra pris. Den blev givet for Ærøskøbings bevaringstilstand og den folkelige indsats for bevaring. Udstillingen ”Velbevaret” fortæller om det folkelige arbejde for at bevare Ærøskøbing.

Sted: Ærø Museum, Brogade 3-5, 5970 Ærøskøbing.

Omvisninger hver tirsdag kl. 11.00 fra 29. juni – 3. august.

Pris: Entre 50 kr. Børn under 18 år gratis.

Bag tremmer i Ærøskøbing Arrest

I 1863 fik Ærøskøbing et nyt Råd- og Arresthus. Bygningen rummede byrådssal og administration, men den fungerede også som retsbygning og arresthus. På turen kan du komme med bag tremmer, og høre mere om livet i arresthuset.

Mødested: Ærøskøbing Torv, foran Biblioteket i Søndergade.

Hver tirsdag kl. 14.00 i perioden fra 29. juni til 3. august.

Pris: 50 kr. Børn under 18 år gratis. Kontant eller MobilePay.

Fortælling under pæretræet

Kom og hør en god fortælling i museets hyggelige have. På programmet er historien om den lille hvide hest Istap, som efter sigende kom til Ærøskøbing om bord på et skib lastet med klipfisk og islandske uldtrøjer.

Sted: Ærø Museum, Brogade 3-5, 5970 Ærøskøbing.

Hver torsdag kl. 10.30 i perioden fra 1. juli til 5. august.

Pris: Entre 50 kr. Børn under 18 år gratis.

Cykeltur rundt om Stokkeby Nor

Tag med på cykeltur fra Ærøskøbing og rundt om det inddæmmede Stokkeby Nor. Undervejs fortæller museumsinspektør Sille Radoor Larsen om livet på en tætbefolket ø og inddæmningen af Stokkeby Nor. I løbet af 1800-tallet blev Ærøs befolkning fordoblet og der opstod mangel på landbrugsjord. Inddæmningen af Stokkeby Nor blev påbegyndt i 1856 og havde til formål at øge øens areal. Ruten er på 13 km i bakket terræn.

Mødested: Parkeringspladsen ved Pilebækken, 5970 Ærøskøbing.

Pris: 50 kr. Børn under 18 år gratis. Kontant eller MobilePay.

Hver fredag kl. 10.00-12.00 i perioden fra 2. juli til 6. august.

Alle aktiviteter afvikles med forbehold for og i henhold til de til enhver tid gældende regler for COVID-19

Senest ændret tirsdag, 29 juni 2021 10:38
(0 bedømmelser)

Skriv en kommentar