Ærø Museum

Ærø Museum

email Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ærø Museums årbog 2021 stars

Ærø Museums årbog for 2021 er netop kommet på gaden og bringer 7 nye fortællinger om det levende liv på Ærø gennem godt 1000 år.

Den ældste fortælling er hentet fra Havsmarken. Arkæologerne Sigurd Arve Baslund Bohr og Jesper Hansen, Langelands Museum, gør status over det arkæologiske arbejde de seneste år på den ualmindelig frodige arbejdsmark. Havsmarken er nærmest et arkæologisk overflødighedshorn, som det bliver spændende at følge de kommende år.

I Bregninge Kirke står et levende stykke kulturarv af international format, den tyske billedhugger Claus Bjergs (1475-1535) fantastiske altertavle. Fhv. præst Jens Bruun, Aabenraa, har set på altertavlen og giver i artiklen ”Altertavlen i Bregninge Kirke og Claus Berg” en tolkning af altertavlens teologiske budskab.

Hvad fik en tysk billedhugger af dette format til Danmark? I artiklen ”Dronning Christine og Claus Berg. Magten og kunsten” ridser afdelingsleder Mikkel Leth Jespersen, Historie Haderslev, baggrunden op. Det er historien om magt, royal branding og et kongeligt ægteskab som forliste.

Ærø har en rig tradition for hørproduktion og i artiklen ”Hør – til husbehov” fortæller etnolog Mette E. Havsteen-Mikkelsen om hørrets vej fra plante til tekstiler. Artiklen er rigt illustreret med hørproduktionens redskaber, som indgår i Ærø Museums samlinger.

Ikke alle opvisninger og stunts går lige godt og i 1922 gik det helt galt i luften over Nevre. Med 100 års forsinkelse har museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland, skrevet en reportage om en af luftens helte, professor Newell, og hans spring i døden.

I 2022 går arbejdet med havneudvidelsen af Søby Havn i gang. I den anledning har kulturformidler Anita Lillevang foretaget en undersøgelse af bygninger og mennesker på havnen i Søby. I hendes artikel ”Før havneudvidelsen” kan man læse, hvad der kom ud af undersøgelsen af havnen, som bl.a. rummer Ærøs største private arbejdsplads.

Marstal flække var et bysamfund i næsten ubrudt befolkningsvækst fra 1800 til 1901 og en økonomi, som kulminerede omkring 1920. I museumsleder Kim Furdals artikel ”Marstal mellem søfarts- og handelsby ca. 1800-1920” kan man bl.a. læse om den byudvikling og bygningskultur, der fulgte i kølvandet på søfartens guldalder i Marstal flække.

Årbogen bringer også 3 artikler hentet fra Ærø Museums egen virke det seneste år. Cand.mag. Sissel Xenia Reese fortæller under overskriften ”Lyden af en samling” om sit arbejde med at lave en podcast om billedhugger Gunnar Hammerich og hans røde bindingsværkshus i Ærøskøbing. Flittige frivillige har de seneste år fornyet museumshaven. Museumsinspektør Sille Radoor Larsen fortæller om deres arbejde i ”Museumshaven i Brogade” 2021. Endelig slutter årbogen af med museets årsberetning for 2021.

Den rigt illustrerede årbog på 178 sider kan købes hos Ærø Museum eller hos boghandleren for 180 kr. plus evt. forsendelse. Medlemmer af Ærø Museums Venner får årbogen som del af medlemskabet.

 

 

 

Skoletjenesten

Ærøskøbing. På sporet af en købstad er Ærø Museums formidlingstilbud til 6. klassetrin. Det består af et elevhæfte og en byvandring i en af Danmarks mest velbevarede købstæder, Ærøskøbing.

Fag: Tilbuddet er målrettet faget historie.

Emner: Elevhæfte og byvandring tager udgangspunkt i købstaden, som en særlig form for by. Fokus er på Ærøskøbings erhvervsstruktur og indbyggernes samspil med omverdenen fra middelalderen og frem til i dag. Emner der berøres er: Købstæder - Handel med omverdenen - Fyrstemagt - Søfart - Turisme - Bybevaring

Forudsætninger: materialet forudsætter et vist kendskab til historisk kronologi.

Materialet understøtter følgende trinmål for faget historie efter 6. klassetrin:

Kronologi, brud og kontinuitet: Eleven kan identificere brud og kontinuitet i historien. - Eleven har viden om væsentlige træk ved historiske perioder. Det lokale, regionale og globale: Eleven kan redegøre for samspil mellem aspekter fra dansk og omverdens historie. - Eleven kan redegøre for konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden. - Eleven har viden om samspil mellem dansk og omverdens historie. - Eleven har viden om konsekvenser af samspil mellem dansk historie og omverden.

Gennemførelse af forløb:

  1. Elevmaterialet kan hentes på Ærø Museums hjemmeside arremus.dk - vedhæftet i PDF nederst på denne side 
  2. Elevmaterialet kan enten læses i klassen eller som hjemmearbejde.
  3. Book en byvandring i Ærøskøbing på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. 62 52 29 50.
  4. Klassen besøger Ærøskøbing og tager på byvandring. Varighed ca. 1 time. Byvandringen kan evt. kombineres med en omvisning på Ærø Museum, Brogade 3-5. 

Praktisk information: Byvandring med en museumsinspektør koster 450 kr. Alle børn under 18 år har gratis adgang til Ærø Museum, men medfølgende lærere skal betale almindelig entré. I er velkomne til at spise jeres madpakker på Ærø Museum, Brogade 3-5, 5970 Ærøskøbing.

Historiesafari i Ærøskøbing

Fra maj til oktober kan man på Søbygaard kaste sig i lag med naturens luner ved at besøge aktivitetscentret "Kys Frøen", der giver mulighed for blandt andet bueskydning, gps-skattejagt, bålmad, forsøg med sol- og vindenergi samt meget mere. Der er udførlige vejledninger til aktiviteterne, og personalet hjælper jer gerne i gang. Kys Frøen er både for skoleklasser, mindre grupper og børnefamilier. Kontakt Søbygaard for mere information eller booking på telefon: 62 58 16 76. Ærø Museum samarbejder med Lejrskoleportalen om dagsaktiviteter for lejrskoler. Prøv f.eks. at lave våbenskjold og bliv en mester i sværdkamp. Klassen får instruktion i sværdkamp, lærer om heraldik og få skjoldene med hjem. Læs mere her: lejrskoleportalen.dk eller kontakt os.

Ring til Ærø Museum på telefon 62 52 29 50, hvis du vil have en rundvisning i Ærøskøbings gamle bydel tilpasset lige netop dit klassetrin. Ærø Museum har flere forskellige tilbud til skoleklasser. Vi giver eksempelvis gerne en rundvisning på vores museer eller en byvandring i Ærøskøbing. Ærø Museum stiller sig gerne til rådighed, hvis I derudover har nogle idéer eller ønsker. Det er blot at kontakte os, så finder vi ud af noget. 

Alle tiders klæder fra 8. april - 4. juli 2022 på Ærø Museum stars

Alle tiders klæder – bæredygtighed før og nu

Har du tænkt over, hvordan man tidligere fik tøj på kroppen? Hvordan tøjet blev farvet? Og hvordan man passede på sit tøj?

Jo længere et stykke tøj er i brug, des mere bæredygtigt er det. I dag er meget af vores tøj fremstillet i lande langt fra os og tøjforbruget er steget, mens bæredygtighedsbevægelsen viser os, hvordan vi kan bevare og genbruge. At folk har passet godt på deres tøj, er imidlertid ikke en ny ting og derfor sætter udstillingen ”Alle tiders klæder” fokus på tekstilers bæredygtighed før og nu.

Udstillingen fortæller om, hvor man tidligere fik sit tøj fra og hvordan man passede på det, så levetiden blev forlænget. På museerne arbejder man også med at bevare tekstiler, og i disse år udvides og udfordres

vores kulturhistoriske viden af en række naturvidenskabelige analyser og metoder. I udstillingen kan du derfor også blive klog på nogle af de naturvidenskabelige metoder, som i dag hjælper os med at sikre, at skrøbelige tekstiler bliver bevaret for eftertiden. 

Udstillingen kan ses fra den 8. april til 4. juli 2022.


Projekt Fortiden i Fremtiden

Udstillingen er den fjerde af fem vandreudstillinger, som indgår i projektet ”Fortiden i fremtiden”. Med i projektet er Bevaringscenter Fyn, Ærø museum, Østfyns Museer, Marstal Søfartsmuseum, Svendborg Museum, Øhavsmuseet Faaborg og Langelands Museum.

”Fortiden i Fremtiden” er blevet til med støtte fra Albani Fonden, Beckett Fonden, Knud Højgaards Fond, Augustinus Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

 

Katteskattejagt i Brogade stars

Prøv vores tilbud til børn og voksne på Ærø Museum i Brogade.
Kender I Storm? Storm er naboens kat og han holder til i haven i Brogade, hvor han altid er god for en snak. Ser han sit snit til det, kan han også godt finde på at gå en runde i udstillingen og det har givet inspiration til vores nye gratis formidlingstilbud til børn i alderen 4-8 år og deres voksne.
Med Ærø Museums Katteskattejagt kan I følge i Storms potespor rundt i udstillingen Ærø - Vores Ø. Der er spørgsmål til hvert rum og svarer I rigtigt, er der en besked fra Storm og en præmie til sidst.
Katteskattejagten er illustreret af Susanne Fournais Grube og hæftet kan også bruges som malebog.
 
Storm
 
Fra Storm hæftet

 

Mellem Skjoldnæs Fyr og Eriks Hale - Kærlighedssange til Ærø

Mellem Skjoldnæs Fyr og Eriks Hale

- Kærlighedssange til Ærø

Ærøboerne nærer en stor kærlighed til deres ø og de besynger den gerne i digte og sang. Gennem godt 100 år er det blevet til 39 kærlighedserklæringer til Ærøs herligheder. Det er naturen, Ærøskøbings maleriske gader og Marstals søfart, som bliver hyldet i sangene. Men der er også roser til landmænd, søfolk og håndværkere for deres flid. Og så er der de mere muntre og uhøjtidelige ørehængere til feststemte lejligheder som ”Vi har hjemme på Ærø”.

Hidtil har sangene cirkuleret som fotokopier, men nu er de blevet samlet og udgivet i sangbogen ”Mellem Skjoldnæs Fyr og Eriks Hale – Kærlighedssange til Ærø”. Bag udgivelsen står Ærø Museum med Kim Furdal og Kirsten H. Clausen som redaktører. For mange af sangenes vedkommende udgives de sammen med noder. Fotograf Bjørg Dalheim har sørget for bogens udsøgte billedside.

Det har været en sjov men også en langt større opgaver end forventet. Ærøboerne har været flittige til at skrive. ”Antallet af sange overstiger langt de mest optimistiske forventninger”, udtaler museets leder Kim Furdal og fortsætter: ”Og så har vi kun medtaget de sange, der er blevet trykt eller indspillet. Der skal nok ligge flere rundt om i gemmerne”.

Nogle er blevet regulære klassikere på Ærø, mens andre er gået i samfundets store glemmebog. Det vil nok komme som en overraskelse for mange, hvad der findes af hjerteblod i de mange nu ukendte sange.

Sangbogen er årets julegave 2019 til medlemmer af Ærø Museums Venner og Søbygaards Venner. Er man endnu ikke medlem af en af disse foreninger, kan den købes for 120 kr. i vores museumsbutik, Brogade 3 i Ærøskøbing og på vores web-shop.

Den permanente udstilling i Brogade

Vi har atter åbent på Ærø Museum i Brogade 3-5 og glæder os til at byde vores gæster velkommen i de flotte lokaler i det gamle fredede hus og husk endelig at gå en tur ud i den skønne gamle museumshave, når du er der. 
I juni kommer udstillingen "Ærø som kastebold" op i vores særudstillingslokaler. Den handler om Ærøs omskiftelige tilhørsforhold under konger og hertuger igennem tiden.
åbningstider: mandag - lørdag kl. 11 - 15. Entre kr. 60,- børn under 18 år gratis adgang. Grupper på mindst 10 personer 40, kr.  
Opening hours: Monday - Saturday 11 - 15 h. Entrence 60 DK kr. children freee entrence. 
 

Dommergaarden

Dommergården, Søndergade 16 i Ærøskøbing blev bygget i 1785 og er Torvets ældste eksisterende bygning. Huset blev bygget i forbindelse med indførelsen af landfogedtitlen i forbindelse med ændringen af øens retsvæsen i 1773, da det gamle Gudsgaves birketing og Gråstens og Søbygaards landting blev ophævet og øens retsvæsen lagt ind under Ærøskøbing Stad- og Landret. I dag fungerer Dommergaarden som administrationsbygning for Ærø Museum. Der er desuden indrettet en foredragssal og et museumsmagasin i bygningen. 

Indsamlingspolitik 2019 - 2022

Indsamlingspolitik for Ærø Museum 2019-2022.
 
Museets generelle politik for indsamling Museets indsamlingspolitik tager afsæt i og følger Museumslovens og Slots- og Kulturstyrelsens til enhver tid gældende regler og retningslinjer for indsamling på statsanerkendte kulturhistoriske museer.  
 
Indsamlingspolitikken fastsættes sideløbende med arbejdsplanerne for en fireårig periode og offentliggøres på museets hjemmeside. 
 
Museet indsamler genstande, som i geografisk henseende vedrører den nuværende Ærø Kommune. Tidsmæssigt dækker museet nyere tid, dvs. perioden fra ca. 1500 og frem til i dag. Museet tager afsæt i sit ansvarsområde, 1) Ærø som en del af hertugdømmet Slesvig frem til 1867, 2) befolkningens særlige levevilkår og livsformer på en ikke brofast ø knyttet sammen med fastlandet via færgeforbindelser og 3) Ærøskøbing som en usædvanlig helstøbt og bevaringsværdig købstad med en unik bygningskultur.  
 
Museet samarbejder med andre museer om indsamling og bevaring. 
 
Aktiv indsamling Ærø Museum arbejder med en aktiv indsamlingspolitik, der tager afsæt i museets forskning og undersøgelser. Som sådan er museets indsamling i udgangspunktet tilrettelagt som et workflow fra forskning, indsamling, registrering, bevaring og formidling (De fem søjler). Museets aktive indsamling fastsættes dermed løbende gennem de fireårige forskningsplaner og indtænkes i disse. 
 
 
Forskning 
       >
Indsamling 
       >
Registrering
       > 
Bevaring 
      >
Formidling 
 
 
I den forskningsbaserede indsamling lægges der vægt på at indlemme genstande, der er centrale for museets arbejdsområde og de konkrete forskningsprojekter, som museet arbejder med. Det tilstræbes, at genstandene bredt dækker museets arbejdsområde og at nye genstande supplerer museets samling.  
 
Passiv indsamling Museet siger kun ”ja tak” til genstande som ikke er indkommet ved museets forskning eller undersøgelser, hvis de vurderes at være centrale for museets arbejdsfelt og for så vidt at deres proveniens er veldokumenteret.  
 
Fremgangsmåde  Det er afgørende, at genstandens tilknytning til museets ansvarsområde fastslås, ligesom genstandens egen historie skal dokumenteres så grundigt og fyldigt som muligt.  Til ”museumsgenstande” hører foruden genstande i tre dimensioner også data, såsom lydoptagelser, arkivalier, fotografisk materiale, informationer på digitale medier m.m. 
 
Museet kan vælge at indsamle enkle genstande, der har symbolværdi inden for et givent emne eller genstandsgrupper, der hører funktionelt sammen i en helhed. 
 
Genstandens proveniens, funktion og symbolske betydning underbygges så vidt muligt gennem interviews, billeder, arkivstudier m.m. Dubletter kan tillades selv om de er ens, hvis de pågældende genstande har en god historie og fortælleværdi. Der kan dog også forekomme genstande, der er vigtige inden for et bestemt emnefelt, men har en ringe proveniens. I disse tilfælde foretages en konkret vurdering, om genstanden udfylder et så afgørende hul i samlingen, at den alligevel skal indsamles.  
 
Genstandens bevaringstilstand indgår som et væsentligt kriterium i vurderingen. Som udgangspunkt skal genstanden være i rimelig god stand. Kun undtagelsesvis indsamles genstande i ringere stand, hvis de har helt en central betydning for et bestemt emnefelt. I den forbindelse skal det vurderes, hvorvidt det er et bedre alternativ at dokumentere genstanden fotografisk, gennem opmålinger eller på anden vis. 
 
Inden man tager større genstandsgrupper ind, skal man opveje det forsknings- og formidlingsmæssige hensyn med hensynet til museets magasinkapacitet. 
 
Er en genstand ikke relevant for museet i henhold til dets ansvarsområde og eksisterende samling, skal museet afslå under henvisning til museets indsamlingspolitik samt Slots- og Kultursstyrelsens retningslinjer for indsamling. Vurderer museet, at en genstand kan have interesse for et andet museum, henvises giveren til dette.  
 
Rekvisitter Museet skelner i sin indsamling og bevaring mellem ”museumsgenstande” og ”rekvisitter”. ”Rekvisitter” er som hovedregel i museets varetægt med henblik på formidling og indgår ikke i museets registrering på Museernes Samlinger (www.kulturarv.dk/mussam). Rekvisitter skal holdes skarpt adskilt fra museumsgenstande og må således ikke opbevares sammen med museumsgenstande, så der opstår tvivl om genstandenes status. Rekvisitter kan til enhver tid kasseres. I øvrigt gælder, at indsamlingen af rekvisitter skal være særdeles stram med stort hensyn til museets opbevaringskapacit. Museets leder har ansvaret herfor.  
 
Køb af genstande Museet kan i særlige tilfælde vælge at købe genstande eller malerier, hvis det vurderes, at disse i væsentlig grad bidrager til museets samling, og hvis det ikke skønnes muligt at indlemme genstanden i samlingen på anden vis. Indkøbte genstande skal, som ved aktiv og passiv indsamling, have en velbegrundet og central relation til museets arbejdsområde og den eksisterende samling. 
 
Klausulerede genstande, langtidslån og deponeringer Museet bør ikke modtage genstande, hvor til der er knyttet klausuler og/eller ophavsrettigheder, som indebærer at museet ikke har fuld rådighed over genstande, fotografisk materiale, lydoptagelser eller arkivalier. En undtagelse er arkivalier, der er underlagt de til enhver tid gældende tilgængelighedsregler i arkivloven. 
 
Museet bør som udgangspunkt ikke acceptere langtidsindlån og inddeponeringer. Hvis dette alligevel sker, skal der foreligge særdeles vægtige grunde. I givet fald bør museet følge samme politik som ved almindelige erhvervelser og accession.  
 
Registrering Nyindkomne genstande skal hurtigst muligt registreres i Regin/Sara under den aktuelle undersøgelsessag. Registreringen skal være ledsaget af en faglig begrundelse for erhvervelsen.  
 
Ved modtagelsen af genstande udfylder museets faglige personale sammen med giver en indkomstseddel. Giver gøres i den forbindelse opmærksom på, at ikke personfølsomme oplysninger samt foto af genstanden vil blive gjort offentligt tilgængeligt igennem Museernes samlinger (mussam.dk). Indkomstsedlen underskrives af museet og giver, hvorefter giver modtager en kopi, som kvittering for afleveringen.  
 
Ophavsret Såfremt museet modtager fotografisk materiale, lydoptagelser eller arkivalier, hvor der kan være knyttet ophavsret til, skal giver skrive under på, at de evt. ophavsretsrettigheder giver måtte have, overdrages til museet i forbindelse med afleveringen. Såfremt giver ikke har ophavsrettighederne, skal museet om muligt oplyses om, hvem som måtte have rettighederne.  
 
Giver gøres i forbindelse med afleveringen bekendt med museets indsamlingspolitik og de praktiske omstændigheder i forbindelse med indsamling, registrering og bevaring. 
 
Formidling af indsamlingspolitik Museet vil på sin hjemmeside formidle dets indsamlingspolitik på en sådan måde, at giver forud for en henvendelse til museet, kan orientere sig om museets indsamlingspolitik og kriterier for indsamling.   
 
Museets leder har det overordnede ansvar for indsamlingen. 
 

Ærøsk TV-køkken stars

Nu kan du se de fire små TV-udsendelser, hvor TV-kokkene Alvin Rasmussen og Peter Hansted tilbereder fire traditionelle egnsretter i vores udstilling i Brogade 3 i Ærøskøbing.

Den ærøske kulturhistorie kan opleves på mange måder. Man kan også spise sig igennem den!

Der har siden starten af 1970’erne været en stigende interesse for egnsretter, ikke kun i Danmark, men også i resten af Europa. Ærø er ingen undtagelse. Faktisk var Ærø Museums tidligere leder, Tove Kjærboe, en af de første til at indsamle og beskrive traditionelle retter. Siden er der kommet flere kogebøger om mad på Ærø og i 2015 var brødrene Price med Danmarks Radio på besøg for at tilberede ærøske klassikere.

Det er korte film, men forhåbentlig en appetitvækker til selv at prøve retterne af og/eller forsøge sig med andre af de ærøske retter, som kan findes i hæftet ”Pund til Pund. Ærø Pandekager og andet godt. Ærøsk opskriftssasmling”.

Filmene er optaget på den fredede og idylliske Kammerådgård, hvor Lone Carstensen og Christian Møller har taget godt imod kokkene og TV-holdet. Programmerne er finansieret af Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Ærøske egnsretter: Løvtens Paa'kar from Henrik Schrøder on Vimeo.

Ærø Museum ønsker alle et rigtig godt nytår med denne lille film om kogt torsk på ærøsk, som Peter Hansted og Alvin Rasmussen fremtryller. 

 

Abonnér på dette RSS feed