Tilbage til: Litteratur

Velbevaret

Print
Hæfte på 48 sider udgivet som katalog til udstillingen "Velbevaret" om Gunnar Hammerich og bevaringen af Ærøskøbing. Udgivet med støtte fra Albani Fonden samt Karl Bernhard Wallentin og hustru Edith Hansens Mindefond.
Gunnar Hammerich og bevaringen af Ærøskøbing
Vi leverer Afhentes på Museet for kr 0,00
Brutto-salgspris: kr 95,00
Heraf moms:kr 19,00
Pris / kg:
Beskrivelse

Det er i 2021 50 år siden, at Ærøskøbing i 1971 fik sin dispositions- og bevaringsplan, der blev skelsættende for arbejdet med bevaringen af Ærøskøbing. Et højdepunkt i dette arbejde kom i 2002, da byen modtog den fornemme Europa Nostra pris for sit unikke bymiljø og den folkelige bevaringsindsats. Ærøskøbing er det første sted i Danmark, som fik denne anerkendelse, som gjorde byen internationalt kendt.

I anledning af 50-års jubilæet lavede Ærø Museum særudstillingen ”Velbevaret – Gunnar Hammerich og bevaringen af Ærøskøbing”.

Det er blevet fortællingen om kærlighed til en by og skabelsen af ”Eventyrbyen” Ærøskøbing. Mange har gennem de sidste 100 år lagt sjæl og gode kræfter i byens bevaringsarbejde. Men det var billedhugger Gunnar Hammerich, der fungerede som katalysator og igangsætter af arbejdet. Selv bidrog han med kraftige ord, når udviklingen ikke artede sig i den retning, som han ønskede.

Efter godkendelsen af dispositionsplanen i 1971, som blev en milepæl i bevaringsarbejdet, blev omfangsvejen Vestre Allé anlagt i 1976. I kølvandet på Europa Nostra prisen fik den historiske bykerne i 2005 en banebrydende bevarende lokalplan. Bevaringsarbejdet er i dag kommet i institutionelle kommunale rammer, men det folkelige engagement for bevaring af byen er fortsat stort og usvækket.

I forbindelse med udstillingen udgav Ærø Museum også en lille bog med samme titel for interesserede, som gerne vil dykke længere ned i dette spændende stykke Ærøhistorie. Den smukke bog er på 48 velillustrerede sider. Prisen er 95 kr. plus evt. forsendelse.

Udstillingen og bogen har modtaget velvillig støtte fra Albani Fonden samt Karl Bernhard Wallentin Hansen og hustru Edith Hansens Mindefond.