Tilbage til: Bøger

Mellem Skjoldnæs Fyr og Eriks Hale

Print
Mellem Skjoldnæs Fyr og Eriks Hale rummer 39 kærlighedssange med noder til Ærø, naturen, byerne og ærøboerne. (hårdt indbundet 95 sider)
Ingen billede oprettet 39 kærlighedssange til Ærø
Vi leverer Afhentes på Museet for kr 0,00
Brutto-salgspris: kr 120,00
Heraf moms:kr 24,00
Pris / 100 g:
Beskrivelse

Ærøboerne nærer en stor kærlighed til deres ø og de besynger den gerne i digte og sang. Gennem godt 100 år er det blevet til 39 kærlighedserklæringer til Ærøs herligheder. Det er naturen, Ærøskøbings maleriske gader og Marstals søfart, som bliver hyldet i sangene. Men der er også roser til landmænd, søfolk og håndværkere for deres flid. Og så er der de mere muntre og uhøjtidelige ørehængere til feststemte lejligheder som ”Vi har hjemme på Ærø”.

Hidtil har sangene cirkuleret som fotokopier, men nu er de blevet samlet og udgivet i sangbogen ”Mellem Skjoldnæs Fyr og Eriks Hale – Kærlighedssange til Ærø”. Bag udgivelsen står Ærø Museum med Kim Furdal og Kirsten H. Clausen som redaktører. For mange af sangenes vedkommende udgives de sammen med noder. Fotograf Bjørg Dalheim har sørget for bogens udsøgte billedside. 

Det har været en sjov men også en langt større opgaver end forventet. Ærøboerne har været flittige til at skrive. ”Antallet af sange overstiger langt de mest optimistiske forventninger”, udtaler museets leder Kim Furdal og fortsætter: ”Og så har vi kun medtaget de sange, der er blevet trykt eller indspillet. Der skal nok ligge flere rundt om i gemmerne”.

Nogle er blevet regulære klassikere på Ærø, mens andre er gået i samfundets store glemmebog. Det vil nok komme som en overraskelse for mange, hvad der findes af hjerteblod i de mange nu ukendte sange.

Enheder i boks:1