Ærøsk TV-køkken stars

Den ærøske kulturhistorie kan opleves på mange måder. Man kan også spise sig igennem den!

I løbet af juli og første halvdel af august skal Ærø Museum producere fire små TV-programmer om udvalgte ærøretter. De fire indslag skal vises i museets nye udstilling og på museet hjemmeside. Ærø Museum har ansat to cand.mag.’er i kulturhistorie Susanne Pedersen og Mie Lund Hansen, der skal producere filmene sammen med Henrik Schrøder fra Demand.dk

I den forbindelse vil Ærø Museum meget gerne i kontakt med ærøboere, der vil stille et stort køkken til rådighed for TV-optagelserne i starten af august. Vi vil nemlig helst præsentere maden i lokale rammer, hvor maden bliver tilberedt. Optagelserne er planlagt til at tage to dage.

Museet vil også gerne i kontakt med personer, der har et særligt forhold til traditionelle ærøske retter.

Interesserede kan kontakte museets leder, Kim Furdal på telefon 62 52 29 50 eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Sæson 2019 på Søbygaard stars

Kys Frøen aktiviteter for børn på Søbygaard 2019 

Kys Frøen for børn: Snitning, sav og søm, bueskydning, bål med pandekage- bagning og gamle lege på gårdspladsen som f.eks. ringkast, kongespil, sækkevæddeløb og gå på stylter.

De mange tilbud i Kys Frøen kan man naturligvis også benytte sig af hver dag.

Entré inkl. udstillinger: Børn gratis, Voksne 60,- kr. Kys Frøen for børn 25,- kr.

Årets udstilling på slottet er ”Smuglernes paradis”: Hvorfor smugle? spørger årets udstilling ”Smuglernes paradis”. Udstillingen sætter fokus på smugleri i Det Sydfynske Øhav og på Ærø. Den kan ses i hele sæsson 2019 på Søbygaard.

I efterårsferien - uge 42 - er der en masse aktivitetermed instruktør mandag til fredag fra kl. 11-15 og man kan købe dagens hjemmelavede suppe. Mandag og tirsdag vil der også blive solgt tykke ærøske pandekager, så længe lager haves.

I laden kan du se udstillingen Peter Haubros billedverden Det uventede spejlbillede af den velkendte verden kan ses på Søbygaard fra den 16. maj til den 17. september.

Peters billeder er bygget op af elementer fra den verden (i det nordlige Provence) han i mange år har boet i, men også af elementer fra politik, dagligdag, vaner og uvaner i den store verden. Billederne er muntre, kritisk kommenterende og umiddelbart appellerende og mange af dem med detaljer fra den østerlandske (Kina/Japan) symbol- og skriftverden. Hvad enten Peters billeder er muntre, smukke eller kritisk kommenterende, er de altid godt teknisk, figurativt udført.

Udstillingen er arrangeret af Kunstforeningen på Ærø og Søbygårds Venner

Åbent alle dage fra kl. 10-16 - Søbygårdsvej 2-4, 5985 Søby, Ærø, tlf. 62581676   

Hertug Hans den Yngre

Hertug Hans den Yngre og Søbygaard

Ærø Museum har udgivet et billedrigt hæfte om hertug Hans den Yngre og Søbygaard.

Næppe nogen anden person har som hertug Hans den Yngre (1545-1622) spillet så stor rolle for Ærø. Han måtte helt usædvanligt nøjes med et hertugdømme uden den politiske magt, der normalt klæber til hertugtitlen og havde næppe fået nogen større plads i historien, hvis han ikke i stedet blev en særdeles driftig forretningsmand og godssamler i hertugdømmerne Slesvig og Holsten.

På Ærø er Hans den Yngre først og fremmest knyttet til Søbygaard, som han lod opføre omkring 1580. Søbygaard var en af mange hovedgårde i det enorme godskompleks, der foruden Als omfattede besiddelser i Holsten, omkring Glücksborg øst for Flensborg samt på Als og Sundeved. Anlæggelsen af Søbygaard blev startskuddet for en central periode af øens historie præget af små hertugdømmer. Perioden sluttede i 1749, da Frederik IV erhvervede det sidste hertugdømme på Ærø og dermed lagde hele øen under den danske konge, som en del af hertugdømmet Slesvig.

Hovedparten af Hans den Yngres nyanlagte og ombyggede hovedgårde er i dag forsvundet. Tilbage står Søbygaard som et monument over en periode af øens politiske historie og ikke mindst fortællingen om hertug Hans den Yngre, der blev en af hertugdømmernes største fødevarer producenter i slutningen af 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet. Hovedgårdsdriften blev nedlagt i sidste halvdel af 1700-tallet, og jorden udstykket til mindre gårde og husmandsbrug. I dag kan de besøgende på Søbygaard glæde sig over den restaurerede hovedgård og det naturskønne rekreative område omkring gården.

Hæftet ”Hertug Hans den Yngre og Søbygaard” er det tredje hæfte i serien ”Fortiden i Nutiden”, som i kort form tager et emne op inden for Ærøs fascinerende kulturhistorie i det åbne land og i byerne. Det velillustrerede hæftet på 24 sider kan købes i museets kiosker, turistkontoret og Creutz Hjørne i Ærøskøbing for blot 40 kr.

Med venlig hilsen

Kim Furdal

museumsleder, ph.d.

Foredrag i 2019-2020 stars

Foredragsrække 2019/2020

Bliv klogere på Ærø og Genforeningen 1920

2020 er det 100 år siden den nordlige og overvejende dansksindede del af Sønderjylland blev genforenet med Danmark. Ærø var frem til 1867 del af hertugdømmet Slesvig og dermed tæt forbundet med den del af hertugdømmet, som kom til Danmark i 1920. Ærø Museums Venner og Ærø Museum har valgt at markere 100-året for en af de største begivenheder i det 20. århundredes danmarkshistorie med en række foredrag, der på forskellig vis kommer rundt om Genforeningen, der skabte to nationale mindretal i grænselandet.

Efteråret 2019 er dog præget af foredrag, som på forskellige vis kommer rundt omkring Ærøs altid fascinerende fortid.

 

Jesper Groth: Den glemte indlemmelse – Ærøs vej til Kongeriget 1867

Dommergården onsdag den 9. oktober kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis. 

  1. 1. april 1867 blev Ærø en del af Kongeriget Danmark efter mere end 500 år som del af hertugdømmet Slesvig. Baggrunden var den tyske samlingsbevægelse efter Napoleonskrigene og de nationale bevægelsers fremvækst i Hertugdømmerne, en udvikling som kulminerede med det danske nederlag på Dybbøl til Preussen og Østrig i 1864. I 2017 var det 150 år siden Ærø blev en del af Kongeriget. Jesper Groth fortæller om den glemte ”Genforening” af Ærø med Kongeriget. Foredraget blev oprindeligt holdt i 2018, men da mange gik forgæves, har Jesper Groth indvilget i at gentage det succesfulde foredrag.

Helle Ravn: Sydfynske haver

Dommergården onsdag den 13. november kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

Foredraget afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet på Ærø.

Der er i disse år en blomstrende interesse for havens kulturhistorie. Den stigende opmærksomhed kommer sideløbende med betydelige ændringer i havekulturen, bl.a. med større vægt på mindre pasningskrævende haver. Helle Ravn vil fortælle om havekulturen i det sydfynske område for at vise fælles træk, lokale forskelle og forandringerne i havekulturen. I foredraget vil hun også komme ind på havekulturen på Ærø. Helle Ravn er etnolog, tidligere museumsinspektør ved Langelands Museum, formand for medicinhaverne i Tranekær og har skrevet flere bøger og artikler om havens kulturhistorie.

 

Kim Furdal: Sønderjyllands genforening 1920

Dommergården mandag den 10. februar kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

I starten af oktober 1918 brød det tyske kejserrige sammen efter fire års brutal skyttegravskrig og 11. november 1918 kl. 11 tav våbnene på fronterne i Europa. Det blev startskuddet på en proces, som bl.a. betød genforeningen af den nordlige del af Sønderjylland med Danmark. På afstemningsdagen i Sønderjylland 10. februar 1920 fortæller Kim Furdal om den langstrakte proces, som kulminerede med landsdelens indlemmelse i Danmark Valdemarsdag 15. juni 1920.

 

Jesper Groth: Sydslesvig efter 1920

Dommergården onsdag den 11. marts kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

  1. 14. marts 1920 var der afstemning i 2. zone lige syd for den nuværende grænse med Flensborg som den største by. Afstemningen gav et markant tysk flertal og den 17. juni 1920 rykkede de tyske tropper ind i Sydslesvig. Med afstemningsnederlaget i 2. zone blev det danske mindretal i Sydslesvig født. Jesper Grothe tegner et portræt af et mindretal, der har været igennem svære stunder i nazitiden og Anden Verdenskrig, men som også oplevede en storhedstid i efterkrigsårene.

 

Maike Lohse: Livet som dansk sydslesviger

Dommergården onsdag den 25. marts kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

Med Genforeningen opstod et dansk mindretal i Sydslesvig. Mindretallet var gennem særdeles svære år i 1930’erne og under Anden Verdenskrig. I efterkrigsårene oplevede mindretallet en voldsom opblomstring, bl.a. med opførelser af skoler de fleste steder i Sydslesvig. De senere år har været præget af mildere vinde i Grænselandet. Med afsæt i sit eget liv og familie fortæller fhv. lektor ved Duborgskolen i Flensborg, Maike Lohse, om livet som dansk i Sydslesvig. Maike Lohse har været aktiv i en række sammenhænge inden for det danske mindretal, bl.a. som medlem af byrådet i Flensborg for SSW.

Harro Hallmann: Livet som tysk nordslesviger i Sønderjylland 2020

Dommergården onsdag den 22. april kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

Foredraget afholdes i samarbejde med Folkeuniversitetet på Ærø.

Med Genforeningen i 1920 fik Danmark et tysk mindretal i den nye landsdel.

Hvordan er det at leve som tysk nordslesviger i Sønderjylland 2020, hvor de tidligere konflikter mellem dansk og tysk er veget for en stadig tættere dialog og samarbejde? Harro Hallmann fortæller om livet som del af det tyske mindretal i Sønderjylland og de organisationer, der skaber rammerne for en tysk tilværelse nord for grænsen. Harro Hallmann er kommunikationschef for det tyske mindretals organisation Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN).

Kim Furdal: Genforeningsmonumentet i Ærøskøbing. En blandt 650

Dommergården mandag den 15. juni kl. 19.00.

Entré: Ikke medlemmer 50 kr. pr. person. Medlemmer gratis.

I anledning af Genforeningen er de godt 650 genforeningssten netop blevet fredet af Kulturministeren. Langt de fleste blev rejst på lokalt initiativ i glæde og udtrykker den brede folkelige forankring af Genforeningen i Danmark. I Ærøskøbing markerer hele fire sten på Torvet Genforeningen. Kim Furdal fortæller historien om den største folkelige monumentrejsning i danmarkshistorien og lokal årstalsforbistring.

 

Diger og levende hegn

 

Hæfte om diger og hegn i det ærøske landskab.

Forestil dem et Ærø uden diger og hegn. Et fuldstændigt åbent landskab, som man kan opleve det i den tyske forbundsstat Mecklenburg-Vorpommern, hvor der er marker så langt øjet rækker. Det er svært. Ærø har en rigdom af diger og hegn, som bl.a. de mange cykelturister værdsætter på deres ture rundt på Ærø. I den forstand er det frodige kulturlandskab også en kilde til indtægter og rigdom på øen.

Men hvad er den historiske baggrund for de mange diger på Ærø? Diger og hegn er fortid, som endnu lever i nutiden rundt om i det åbnet landskab. De har en lang historie, som rækker godt 1000 år tilbage i tiden med opførelsen af kirkerne og etableringen af kirkesognene.

Ærø Museum har udgivet et lille hæfte med titlen ”Diger og hegn i det ærøske landskab” skrevet af historiker Ole Falkentorp. Her fortæller han om den i mere end en forstand langstrakte historie fra de første sogneskel over ejerlavsskellene, hovedgårdsdigerne og landboreformernes diger til udviklingen inden for landbruget efter 1945, som truer de eksisterende diger.

Det velillustrerede hæfte på 20 sider kommer godt rundt om emnet. Bagerst er der litteraturhenvisninger, så særlig interesserede kan dykke længere ned i emnet. Hæftet kan læses hjemme i et læsemøbel eller tages med på en cykeltur i det rige ærøske digelandskab.

”Diger og hegn i det ærøske landskab” kan købes i Creutz Hjørne i Ærøskøbing og på turistkontoret for blot 40 kr.

God læselyst

Kim Furdal

museumsleder, ph.d.

Smugleri, skippere og langfart

Mikkel Kühls nye bog Smugleri, skippere og langfart - Ærøskøbings søfart 1750-1920 kan købes på Marstal Søfartsmuseum, på Det Gamle Værft og i Creutz' Hjørne i Ærøskøbing samt på vores hjemmeside.